Italiens vinområder forsvinder
Italiens vindyrkningsarealer skrumper, landets vinbønder er afhængige af naturen selvom naturen ind imellem ikke er helt så samarbejdsvillig. Hvert år forsvinder en betydelig del landbrugsarealer som følge af erosion af jorden, det vil sige jorden forsvinder efter kraftige regnskyl, eller når vinterens sne smelter og tager dyrebar landbrugsjord med sig.
Der dukker da også ofte historier op om store huller som pludselig er opstået både i marker men også i byområder, så det er på ingen måde et ukendt fænomen at jorden undermineres og pludselig bryder sammen i store og ofte temmelig dybe huller.
Det er samtidig et naturfænomen, som vil fortsætte i fremtiden hvis ikke der bliver foretaget indgreb som kan sikre den eksisterende landbrugsjord i de områder som er mest udsatte.
I løbet af 2012 forsvandt omkring 9.000 hektar landbrugsjord, og siden 2000 er der forsvundet 138.000 hektar udaf et samlet vindyrket areal på 655.000 hektar fordelt på hele Italien. Problemet er størst blandt andet på Sicilien og Sardinien, samt i regionerne Piemonte og Emilia-Romagna. I regionerne Veneto og Friuli Venezia Giulia er der derimod kommet mere jord til – takket være en stigning i efterspørgslen af Prosecco hvorved der bliver tilplantet flere områder med vinstokke som er med til at bevare og holde på jorden.
Også i Puglia har man formået at stoppe erosionen, efter i en periode på 10 år har mistet mere end 24.000 hektar jord primært omkring Salento, hvorimod hovedparten af vinmarkerne er fordelt i den nordlige del af regionen. Tiltag til forebyggelse af erosionen af jorden er blandt andet at omplacere vinmarkerne til andre områder i takt med at de gamle vinmarker nedlægges og nye etableres.
Der er også grund til bekymring blandt vinproducenterne, hvis der politisk set ikke bliver taget beslutninger om håndtering af konsekvenserne af den fortsatte erosion. Mistet jord til dyrkning af vine og andre afgrøder vil medføre økonomisk tab for producenterne for tabt indtægt, derudover har det betydelige omkostninger for producenterne at omlægge deres dyrkede områder eller omplante for at undgå de erosionstruede områder. Så et politisk tiltag kunne være økonomisk støtte som et incitament til producenterne til forebyggelse af erosion og omlægning af dyrkningsarealer.