Spisekammer – Januar

Januar måned er starten på et helt nyt år og samtidig også starten på et år med frisk frugt og grønt, lækre og indbydende råvarer.

I denne måned drejer det sig om gode og nærende vintergrøntsager som blandt andet kål, eksotiske frugter samt fødevarer som kan gemmes under en lang og kold vinter, fødevarer som på ingen måde tager skade af at blive lagret snarere tværtimod for mange af disse råvarer, de har kun godt af lidt lagring som blot er med til at bidrage til smagen og konsistensen.

Blomkål

Blomkål findes i flere variationer – de mest almindelige er de hvide, derudover findes både grønne og violette. Sæsonen løber fra oktober til maj. Når man køber blomkål skal man være opmærksom på at de ikke har brune eller grå pletter.

Kan opbevares i op til 4 dage i køleskabet. De skal dog opbevares så, at der ikke dannes fugt omkring hovedet, da der så dannes brune eller grå pletter.

Blomkål indeholder masser af C-vitaminer, kalk og er samtidig fedtfattig. Kogt blomkål kan serveres varm og kold med en dressing af olie, vinaigre eller citronsaft, salt og peber.

Gorgonzola

Gorgonzola findes i 2 versioner – en blød, cremet version som har en let smag i forhold til den faste version som har en mere pikant og kraftig smag. Gorgonzola er en klassificeret DOP-ost dvs. et område-specifik produkt, og laves udelukkende i Lombardiet og Piemonte.

Købes i stykker af 150 -200 gr, og opbevares på køl. Da duften er temmelig markant anbefales det at osten opbevares i tætsluttende emballage. Skal spises rimelig hurtigt.

Indeholder en del kalorier, kalk og A-vitamin. God til ostebord med lidt akacie-honning over. Meget velegnet til madlavning, i pastaretter eller som fyld på en pizza.

Andre artikler

Annonce
Back to top button