En tur til Puglien

Puglien eller Puglia som den hedder på italiensk, er en lang og smal region beliggende i det sydlige Italien, strategisk placeret med Adriaterhavet på den ene side og det Ioniske Hav på den anden side. Det er samtidig den mest frugtbare region i Italien og det er da også her at en stor del af de italienske afgrøder dyrkes. Området har også de helt optimale klimaforhold for at dyrke ikke mindst flere forskellige typer af frugt men også et stort udvalg af grøntsager. Regionen nyder i stor grad, gavn af Middelhavs-klimaet – med solfyldte og varme somre uden meget regn.

Regionen Puglien regnes også for at være den mest betydningsfulde region i Italien, når det gælder produktion af olivenolie. Den Extra jomfru olivenolie som produceres i denne region, kommer i overvejende grad fra producenter som Oligarola og Cellina. Det er en olivenolie som er karakteristisk ved sine elegante dufte af artiskokker og mandler med en anelse bitter eftersmag. Derudover har Puglien også en stor produktion af olivenolie til almindelig husholdningsbrug, det vil sige olie som kommer efter fine første presninger og er til brug i den daglige madlavning.

Det er ikke mindst en region som også har betydning når det gælder vinproduktionen i Italien, en produktion som udgør mere end 70% af de italienske druer til bordvine. Det er vine som er kendetegnet ved deres fylde, høje indhold af garvesyre og deres kraftige duft. Det er vine som nyder godt af det sydlige Italiens varme og har en stor tolerance i forhold til tørke, og dermed er i stand til at klare sig i lange perioder uden meget vand. Den mest dyrkede drue i Puglien, er Primitivo-druen som dyrkes i stor stil den sydlige del af regionen og det er da også de røde druer som er mest dyrkede i regionen. Udover at der bliver produceret rødvine, så er området også kendt for deres rosé vine som blandt andet produceres på druerne Primitivo, Negroamaro og Nero di Troia.

Den traditionelle kost i regionen er et klassisk eksempel på Middelhavskosten, bestående af enkle retter som tilberedes af friske grøntsager og kornprodukter. En af de mest populære indenfor de traditionelle retter er “Acquasale”, en ret som kombineres af dobbeltbagt brød, friske tomater, oregano og Extra-jomfru olivenolie. En klassisk ret for fiskerne, som dyppede skålen direkte i havvandet for derved at blødgøre det tørre brød og tilsætte salt til retten. En ret med de lokale råvarer som er tilgængelige, og som samtidig er mættende og giver næring. En helt simpel og enkel ret som er karakteristisk for netop det italienske køkken og ikke mindst for Puglien.

Derudover Puglien kendt for sit bagværk, ikke mindst brødet men også de lidt mindre typer af bagværk, nemlig Taralli. En lille ring baseret på brøddej som bages over 2 gange for at få den helt bestemte hårdhed og sprødhed. De består udelukkende af mel, vand og olivenolie. De kan dog tilsættes forskellige smagsformer, som for eksempel rosmarin, salt, løg eller chili. De findes i forskellige størrelser, men den mest almindelige er dog 2 – 3 cm men kan også findes i størrelser som minder om en hånd og så mere aflang i formen. Taralli er det perfekte tilbehør til en aperitivo, gerne sammen med lidt italiensk pålæg eller et udvalg af italienske oste.

Andre artikler

Back to top button