Italiens betydningsfulde druer

Italien er kendt for sine vine som repræsenterer landet fr anord til syd, hvilket også kan smages i landets vine. Der er tydelig forskel på de kraftige og fyldige vine fra den nordlige dele af landet, til de mere krydrede og smagsnuancerede vine fra det varme Syditalien.

Der dyrkes et bredt udvalg af forskellige druesorter i Italien, og som enten bruges til at producere vine på en type drue eller indgår i en kombination for at understøtte de forskellige nuancer og styrker i de enkelte druetyper. Her er blot et lille udpluk af nogle af de mest betydningsfulde druer i i Italien.

Betydningsfulde blå druer:

Der findes mere end 20 betydningsfulde typer af blå druer som anvendes til rødvine, men her har vi valgt kun at beskrive nogle af de vigtigste:

Sangiovese – en af de druer som dyrkes over det meste af Italien, med hovedvægt på Toscana og Umbrien, hvor den indgår som hovedvægten i Chianti og de populære Super-Toscana vine. Mellemkraftig, en drue som oftest er karakteriseret med stærke tanniner, garvesyre, antydninger af urter og kirsebær.

Nebbiolo – den klassiske drue fra Piemonte-regionen, som står bag 2 af Italien’s mest kendte vine – Barolo og Barbaresco. Disse vine er et “must” for vinelskere som ønsker at opbygge deres egen vinkælder. Druen er karakteriseret ved at være fyldig med højt syre-indhold og stærke tanniner, og med antydninger af jordbær, svampe og trøfler.

Barbera – en drue der ligesom Sangiovese er en af de mest dyrkede drue i Italien. Der er dog tale om en mindre kraftig drue med lavere indhold af tanniner og højt syre-indhold. De frugtmæssige aromaer er her mere udpræget i forhold til andre druetyper, og er derfor meget velegnet til røde sommervine, og er grundlag for nogle rigtig gode Barbera-vine.

Betydningsfulde grønne druer:

Pinot Grigio – den italienske version af Pinot Gris, en drue som har opnået stor anerkendelse over hele verden. Måske ikke helt så fyldig som sin franske fætter, men stadig en smag fyldt med frugt som fersken og antydning af mineraler.

Trebbiano – selvom det er en af de mest anvendte hvide druer i Italien, så har den været underlagt nogle afslappede gro-vaner. Den er nok mest kendt for at producere nogle pris-fornuftige vine som er sprøde og klassiske i smagen. Det er en vin som er meget velegnet til mad, især fiskeretter men kan også nydes selvstændigt.

Tocai Friulano – fans af Pinot Grigio bliver ofte positivt overrasket når de smager denne drue. Selv med sin karakteristiske italienske sprødhed og syrlighed, så kan den også byde på rige og fyldige toner som er mere komplekse end de gængse hvidvine. Druen gror typisk i regionen Friuli Venezia Giulia.

Verdicchio og Vernaccia – disse to druer har de samme karakterer som Trebbiano-druen, nemlig fylde, sprødhed og syrlighed, men samtidig med mere livlighed. Flere smagsnuancer og aroma’er som omfatter antydning af citron og havluft er ikke ualmindelige. Vine på disse druer er som oftest lagret på ståltanke.

Andre artikler

Back to top button