
Fyldte rødløg
Cuore di Tropea al formaggio
Løg og ikke mindst rødløg er ideelle til at blive bagt i ovnen og fyldt med lækkert fyld. En god og fyldig forret, som smager godt med et stykke brød til.
Fyldte rødløg
Ingredienser
- 6 rødløg
 - 120 gr Robiola
 - 80 gr Mascarpone
 - 60 gr Amaretti
 - 30 gr revet Parmesan
 - 3 æggeblommer
 - Dusk bredbladet persille
 - Halvt glas hvidvin
 - 20 gr smør
 - Salt og peber
 
Sådan gør du
- Pil skallen af løgene, skær bundene af så løgene kan stå af sig selv. Skær toppen af, et godt stykke nede så det bliver et låg.
 - Sæt løgene med låg i en pande med lidt vand, smør, salt og peber.Damp løgene i panden i ca. 10 minutter.
 - I en skål blandes mascarpone med robiola, en smule salt og peber, 20 gr revet parmesan, spiseske hakket persille, smuldrede amaretti samt æggeblommer.
 - Fordel fyldet i de dampede rødløg, drys med den resterende revet parmesan. Sæt løgene i et smurt fad, med lågene ved siden af. Fordel hvidvinen i fadet.
 - Løgene bages i ovnen ved 200 grader i ca. 25 minutter. Ved servering lægges lågene på løgene.
 
				


