Spaghetti alla Carbonara

Spaghetti alla carbonara er en klassisk ret fra Lazio, en ret som er hurtig og nem at tilberede, det tager ikke mere end 10 minutter så er retten klar til servering.

Hvordan opstod spaghetti alla carbonara så ? det er lidt diffust og der er et hav af forskellige meninger om sagen. Nogle af historierne fortæller, at retten oprindelig stammer fra Umbrien og kom til Rom i det 19. århundrede, en anden siger at det var en napolitansk adelsmand Ippolito Cavalcanti som offentliggjorde opskriften i en af sine bøger.

Andre hævder, at retten er opkaldt efter ordet carbonaro som betyder kul, og at det var en solid og nærende ret for de italienske kulmine-arbejdere, eller at det var fordi de små stykker bacon blev stegt så at de lignede kulstykker.
Efter anden verdenskrig blev det en populær ret, fordi mange italienere kunne få æg og bacon fra de amerikanske soldater.

Men uanset oprindelsen, så er det blevet en af Italiens mest klassiske og populære retter som har spredt sig til det meste af verden.

Retten tilberedes i forskellige varianter og med forskellige grøntsager, mange danskere tilbereder retten med fløde for at give den mere væde – dette er fuldstændig uhørt og bandlyst i Italien, så lad endelig være med at nævne dette for en italiener. Fløde hører da heller ikke til i denne ret, det er æg og ost som giver den lækre cremede konsistens.

Spaghetti alla Carbonara

Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 10 minutter
Samlet tid 15 minutter
Ret Primo
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 350 gr spaghetti
  • 150 gr pancetta, eller bacon i tern
  • 100 gr Pecorino
  • 4 æggeblommer
  • 1 æggehvide
  • Salt og peber

Sådan gør du
 

  • Tilbered spaghetti i en gryde med letsaltet kogende vand, og lad det koge til det er al dente, dvs. stadig bid i pastaen.
  • Steg pancettatern sprøde på en pande uden olie, samtidig piskes æg sammen med Pecorino, salt og peber i en skål.
  • Hæld vandet fra spaghetti'en, og vend den i ægge-osteblandingen sammen med pancettatern. Serveres med det samme.

Andre artikler

Back to top button