Tærte med brombær og Mascarponecreme

Torta al more e Mascarpone

En indbydende sommertærte med friske brombær og en lækker ostecreme med den klassiske italienske ost Mascarpone. Mascarpone er en cremet ost som er meget anvendt i blandt andet bagværk og desserter.

Tærte med brombær og Mascarponecreme

Forb. tid 35 minutter
Tilb. tid 35 minutter
Samlet tid 1 time 10 minutter
Ret Dolci
Antal 6 personer

Ingredienser
  

Tærtedej:

  • 250 gr hvedemel
  • 80 gr sukker
  • 100 gr smør
  • 1 æg

Cremefyld:

  • 250 gr Mascarpone
  • 2 dl piskefløde
  • 200 gr hvid chokolade
  • 125 gr friske brombær

Sådan gør du
 

  • Start med at forberede tærtedejen, og smuldr smørret i melet til det ligner groftrevet ost. Tilsæt sukker og æg, og saml dejen. Lad dejen ligge koldt og tildækket i ca. 1 time.
  • Efter at tærtedejen har hvilet, rulles den ud på et meldækket bord. Dejen skal passe til en tærteform, og dække op af kanten. Fordel dejen i en smurt tærteform og sørg for at dejen går op af kanten, skær overskydende dej væk fra kanten. Med en gaffel prikkes huller i dejbunden. Tærtebunden bages i ovnen ved 200° i ca. 25 minutter. Tag den ud af ovnen og lad den køle.
  • Til cremen, kommes fløden i en gryde og fløden varmes op til kogepunktet. Inden den begynder at koge, slukkes for varmen og den hvide chokolade tilsættes i mindre stykker. Lad chokoladen smelte i den varme fløde, indtil der ikke er klumper. Lad det køle ned.
  • Tilsæt mascarpone og bland det godt, til en ensartet konsistens. Fordel cremen på den afkølede tærtebund, og sæt tærten på køl. Lige inden servering, dekoreres tærten med de friske brombær.

Andre artikler

Back to top button