Gambero Rosso 2018: 3 glas Alto Adige
Mon ikke Alto Adige for de fleste danskeres vedkommende kendes fra motorvejen på vejen ned mod Gardasøen eller strandene ved Adriaterhavet. Det er de færreste som er opmærksomme på hvor mange gode vine, der laves i Alto Adige. I Alto Adige er det primært de hvide vine som dominerer landskabet. Ikke mindst i form af Pinot Bianco, Sauvignon, Chardonnay og ikke at forglemme Sylvaner og Gewürztraminer. Er du mere til rødvin så kig efter Pinot Nero fra Alto Adige.
27 vine fra Alto Adige fandt i år nåde for vinguiden Gambero Rosso 2018 og har opnået de maksimale 3 glas. Når jeg ser ned over listen afspejler den i høj grad den forskellighed, der er mellem producenterne i området. På listen finder du alt fra den lille vinproducent med få hektar vinmark til store kooperativer med mange medlemmer og mange hektar vinmarker. En ting har de dog til fælles – nemlig den omhu hvormed de producerer deres vine.
Er det retfærdigt at fremhæve nogle producenter frem for andre? Måske ikke men vine som jeg selv holder meget af kommer fra producenter som Cantina Meran, Franz Haas, Cantina Girlan, Tenuta Waldgries, Franz Gojer og Cantina Terlano.
Følgende vine fra Alto Adige har fået 3 glas i Gambero Rosso 2018:
- A. A. Chardonnay Lafóa 2015 – Cantina Colterenzio
- A. A. Gewürztraminer Auratus Crescendo 2016 – Tenuta Ritterhof
- A. A. Gewürztraminer Brenntal Ris. 2015 – Cantina Cortaccia
- A. A. Gewürztraminer Nussbaumer 2015 – Cantina Tramin
- A. A. Lago di Caldaro Cl. Sup. Pfarrhof 2016 – Cantina di Caldaro
- A. A. Lagrein Abtei Muri Ris. 2014 – Cantina Convento Muri Gries
- A. A. Lagrein Staves Ris. 2014 – Tenuta Kornell
- A. A. Lagrein Taber Ris. 2015 – Cantina Bolzano
- A. A. Müller Thurgau Feldmarschall von Fenner 2015 – Tiefenbrunner
- A. A. Pinot Bianco Sanct Valentin 2015 – Cantina Produttori San Michele Appiano
- A. A. Pinot Bianco Sirmian 2016 – Cantina Nals Margreid
- A. A. Pinot Bianco Tyrol 2015 – Cantina Meran
- A. A. Pinot Grigio Giatl Ris. 2015 – Peter Zemmer
- A. A. Pinot Nero Schweizer 2013 – Franz Haas
- A. A. Pinot Nero Trattmann Mazon Ris. 2014 – Cantina Girlan
- A. A. Santa Maddalena Cl. Antheos 2016 – Tenuta Waldgries
- A. A. Santa Maddalena Cl. Rondell 2016 – Glögglhof – Franz Gojer
- A. A. Sauvignon Renaissance 2014 – Gumphof – Markus Prackwieser
- A. A. Spumante Extra Brut 1919 M. Cl. Ris. 2011 – Kettmeir
- A. A. Terlano Sauvignon Quarz 2015 – Cantina Terlano
- A. A. Val Venosta Riesling 2015 – Falkenstein Franz Pratzner
- A. A. Val Venosta Riesling Windbichel 2015 – Tenuta Unterortl – Castel Juval
- A. A. Valle Isarco Grüner Veltliner 2016 – Pacherhof – Andreas Huber
- A. A. Valle Isarco Riesling Kaiton 2016 – Kuenhof – Peter Pliger
- A. A. Valle Isarco Sylvaner 2016 – Köfererhof – Günther Kerschbaumer
- A. A. Valle Isarco Sylvaner 2015 – Garlider – Christian Kerschbaumer
- A. A. Valle Isarco Sylvaner Aristos 2016 – Cantina Produttori Valle Isarco