Barolo Chinato – perfekt vin til juleknas og chokolade

Glas med likørHvis en vin om nogen skal kaldes en julevin, så er Barolo Chinato et oplagt bud. Barolo Chinato er en piemontetisk specialitet med rødder langt tilbage i historien. Historikerne mener, at Chinatoens historisk har været brugt af “lægerne” som medicin. Den moderne udgave af Chinato som vi kender i dag blev officielt anerkendt i 1800-tallet.

Barolo Chinato er lavet på Barolo, der er tilsat sukker og alkohol sammen med forskellige krydderier i form af f.eks. kinabark, kanel, stjerneanis, rabarber, og lagres på små træfade. Hver familie har sin egen opskrift, som der vogtes nidkært over. Kunsten er at finde urter, som passer til den enkelte Barolo.

En Barolo Chinato har en intens duft, let krydret på grund af krydderurter; en duft der bringer tankerne hen på gløgg og brunkager, smagen er fuld og levende, sød med en let bitter eftersmag. Dette er en vin som er velegnet til at afslutte middagen og fungerer som fordøjelsesfremmer, men er også velegnet til chokolade, kager, såsom “Bonet” (typisk piemontesiske kage lavet med “amaretti”).

Hos den lille vinhandler på gågaden i Alba var der da heller ingen tvivl, da snakken faldt på Chinato. Den bedste Barolo Chinato er uden tvivl Capellanos Barolo Chinato. Capellano er en familie, der har lange traditioner med fremstillingen af Barolo Chinato.

Andre artikler

Annonce
Back to top button