Hvorfor smide brugbar frugt og grønt ud ?
Flere af de store italienske supermarkedskæder har lavet et nyt smart tiltag, i et forsøg på undgå og stoppe det helt unødvendige spild af fødevarer som dagligt foregår i dagligvarebutikkerne. I supermarkedernes frugt- og grøntsagsafdelinger, er der blevet indrettet et lille område til frugt og grønt som ikke har den perfekte kvalitet, de er måske lidt stødte, lidt rynkede, lige på vej til at blive overmodne eller på anden måde sværere at sælge og hvor alternativet er kurs direkte i skraldespanden.
Selvom frugten eller grøntsagerne for den sags skyld ikke længere har den optimale salgskvalitet, kan de jo stadig godt bruges – det skal bare være til noget andet end at spise dem som de, eller i retter hvor de skal tage sig pænt ud. En del frugt kan sagtens bruges til macedonia – frugtsalat som italienerne spiser flittigt i løbet af sommeren, eller grøntsagerne kan bruges til god omgang minestrone-suppe.
Nogle af supermarkederne har valgt, at lave specielle pakninger med det ellers ikke så salgsbare frugt og grønt som i stedet er velegnet til frugtsalat eller til en minestrone-suppe. Så kan forbrugerne selv vælge hvilken type, som de vil betale for og de kan tydeligt se hvad det er som de køber. For mange italienere er prisen for disse pakninger også meget attraktiv, der kan som oftest spares helt op til 70% i gennemsnit, i forhold til det “pæne frugt og grønt”.
Hvorfor ikke indføre dette tiltag i de danske butikker, fremfor at fødevarer som frugt og grønt med begrænset holdbar bare bliver smidt ud fordi mange ikke gider købe fødevarer som måske ikke er så pæne eller lige ved at være udløbet på holdbarheden. Der er masser af muligheder for at bruge denne type frugt og grønt, istedetfor at vedligeholde dette spild af gode madvarer.
For eksempel æbler som måske er lidt rynkede eller blevet stødt enkelt sted, kan sagtens bruges til æblemos eller en æblekage, kartofler kan bruges til kartoffelmos, tomater kan bruges til tomatsuppe – for at nævne et par forslag, det kræver bare at du tænker lidt alternativt i forhold til hvordan du ellers ville bruge de pågældende fødevarer.
Kunne du selv finde på at købe denne form for frugt og grønt, hvis det fandtes i dine butikker og prisen var fornuftig ? – skriv din mening eller kommentar…..