Pavlova

2016-03-16
  • Mængde: 8 personer
  • Forberedelsestid: 25m
  • Tilberedningstid: 60m
  • Samlet tid: 1:25 t
Andre opskrifter:
  • Tiramisu med fersken

  • Jordbær-bruschetta

  • Små tærter med blå figner

  • Tærte med zucchini-blomster

  • Vandmelon smoothie

Pavlova

Opkaldt efter den russiske ballerina Anna Matveyevna Pavlova (1881-1931). Desserten kommer oprindeligt fra Australien og er en udpræget sommerdessert hvor der benyttes friske sommerbær.

En helt enkel dessert som blot består af en marengsbund, flødeskum som pyntes med frisk frugt. Den svære del er så at få marengsbunden tilstrækkelig sprød samtidig med at den er bagt hele vejen igennem og efterfølgende kan bære frugten.

Perfekt til sommerdag, og fordelen er at bunden kan laves i god tid i forvejen, og blot fyldes med flødeskum og pyntes lige inden servering.

Ingredienser

  • 6 æggehvider
  • 250 gr sukker
  • 1 tsk æbleeddike
  • 1 tsk maizenamel
  • 2,5 dl piskefløde
  • Bakke friske jordbær (hindbær, blåbær, ribs, brombær, kiwi eller anden frisk frugt)

Vejledning

Trin1

Pisk æggehviderne godt stive med en elpisker, tilsæt sukker lidt efter lidt og pisk godt mellem. Til sidst tilsættes æbleeddike og maizenamel, bliv ved med at piske til massen er godt tyk, blank og helt hvid.

Trin2

Dæk en bageplade med bagepapir. Fordel marengsmassen i 1 stor cirkel, eller fordel i 8 mindre cirkler. Den store cirkel skal være på størrelse med en stor tallerken, og massen vil være rimelig høj. Sørg for at der lige laves en lille kant hele vejen rundt, som kan holde på flødeskummet senere.

Trin3

Bag marengsbunden i ovnen ved 110 grader i 1 time. Sluk for ovnen og lad kagen stå i ovnen mens den køler af - uden at åbne ovnlågen. Det er vigtigt at ovnlågen ikke åbnes for at sørge for at marengsen forbliver sprød.

Trin4

Lige inden servering, piskes fløden til skum som fordeles på bunden/bundene. Dekor med de halverede jordbær, eller anden frisk frugt som er skåret i mindre stykker. Server med det samme.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Annonce

Hvis du ønsker at fortsætte med at læse indholdet på Italiensk Vin & Mad, skal du klikke på Accepter-kanppen til højre, for at bekræft at du accepterer brug af cookies. Mere information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close