Risotto med rødkål

Risotto con cavolo rosso

En klassisk ret fra det nordlige Italien, primært fra Lombardiet som er kendt for sine mange rismarker, men denne variation af risotto laves ofte i naboregionen Piemonte.

I Danmark vil risotto’en være velegnet til en kold vinterdag, hvis du har lidt frisk rødkål i overskud. Alternativt kan du bruge færdigkogt rødkål, og så tilsætte den 5 minutter før kogetiden udløber.

Risotto med rødkål

Ret Primo
Køkken Piemonte
Søgeord risotto, rødkål
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 35 minutter
Antal 4 personer

Ingredienser

  • 280 gr risottoris Arborio - grødris kan også bruges
  • 300 gr rødkål
  • 1/2 løg
  • 1 skalotteløg
  • 40 ml olivenolie
  • 1/2 dl tør hvidvin
  • 1,2 l grøntsagsbouillon
  • 20 gr Grana Padano
  • Peber
  • Friske basilikumblade

Sådan gør du

  1. Rens rødkål, fjerne den midterste stok og snit det fint. I en gryde varmes smør og olie, tilsæt risene og lad dem opsuge fedtstoffet. Tilsæt hvidvin og lad det fordampe.
  2. Skru ned for varmen, og tilsæt finthakkede løg, rødkål samt 500 ml bouillon.
  3. Lad ris og rødkål koge i ca. 15 minutter, tilsæt mere bouillon hvis det bliver nødvendigt.
  4. Sluk for varmen, tilsæt smør og revet Grana Padano. Server med fintsnittede friske basilikumblade og lidt friskkværnet peber.
Del: