Fra Michelin-restaurant til eget pizzeria

I Gothersgade 153, med kun et stenkast til Københavns torvehaller, er der i februar i al stilhed åbnet et helt nyt pizzeria – med navnet PzNordic – og alene navnet antyder, at der er noget usædvanligt over stedet. Med navnet fornemmes en kærlighed til det italienske og det nordiske køkken, og det er lige præcis, hvad det er, og det er heller ikke hvem som helst der står bag det nyåbnede pizzeria. Det italienske er repræsenteret ved Andrea Paparella som oprindeligt kommer fra den italienske landsby Pescara, og har drevet pizzeria i København siden 1994. Den anden er den unge kok Morten Frydensdal, der har arbejdet på en række Michelin-restauranter.

Man kan næsten sige, at mens restauranterne satser på at få de meget omtalte Michelin-stjerner, så har Morten samlet på Michelinrestauranter. Ikke færre end otte er det blevet til på cv’et – og det er lige fra Kong Hans Kælder, Noma, A.O.C og Geranium i København til El Lago, La Skina i Spanien og One Market i San Francisco, hvor han endte som Chef de partie.

Og hvad skulle han så bruge al den erfaring til?
Til at åbne sit eget helt specielle gourmetpizzeria sammen med Andrea. De to har arbejdet sammen, siden Morten som 13-årig fik arbejde i Andreas storebrors pizzeria på Frederiksberg. Morten havde dog en drøm om at blive uddannet kok, og da svendebrevet fra Hotel og Restaurantskolen i København var i hus i 2012, skulle alverdens bedste restauranter indtages. Mange af dem havde han allerede stiftet bekendtskab med under uddannelsen, hvor han i alle fem år tilbød at gå til hånde på de bedste restauranter.

RPOrreJibPU52hjParret har selv indrettet PzNordics hyggelige kælderlokaler med genbrugsting i retrostil, og nu skal der bare arbejdes igennem. Der er ikke den bedste ”track record” på stedet, idet de seneste mange restauratører på adressen er gået konkurs, og lokalet har stået tomt i et halvt år. Allerede et par dage efter åbningen, havde de dog en omsætning på størrelse med den forrige ejers bedste dag, og det endda uden at have brugt en krone på annoncering. De første strøgkunder kom simpelt hen slæbende med deres kolleger og venner efter at have prøvet en pizza eller sandwich fra stedet, ligesom PzNordics Facebookside deles lystigt. Ud over et sortiment af både traditionelle og specielle pizzaer og sandwich tilbydes hvert kvartal en ny sæsonmenu med nordiske råvarer. Morten og Andrea er overbevist om, at PzNordic i Gothersgade kun er startskuddet på noget større, som både kan indebære flere adresser, salg til kurser, receptioner m.m.

PzNordic tilbereder pizzaer og sandwich med de bedste nordiske råvarer, som fx rødbedechips, ærtespirer,karamelliseret rødløg og jordskokkecreme. Skinken er ovnbagt efter opskrift fra Michelinrestauranten One Market i San Francisco.
Det gode italienske brød til sandwich bages hver morgen med økologisk mel og efter en hemmelig opskrift fra Andreas bedstemor hjemme i Pescara.
Andrea Paparella og Mortens Frydensdal har selv indrettet PzNordics lokaler med genbrugsting i retrostil.

PzNordic findes på adressen – Gothersgade 153, 1123 København K og på Facebook – https://www.facebook.com/PzNordic

Back to top button