Spisekammer – Februar

I februar måned begynder italienerne så småt at planlægge den kommende sæson i køkkenhaven, hvilke urter og grøntsager skal der plantes i år. I supermarkeder og på planteskolerne kan man finde et kæmpeudvalg af frøposer, så nu begynder det at krible i fingrene hos italienerne for at kunne komme i gang med at forspire årets grøntsager.

Februar måneds retter er stadig præget af de lidt tunge og bastante vinterretter som skal kunne mætte og lægge en god bund, pasta er en selvfølge men også majsmel (Polenta) er en fast vinterret ved mange italienske spisebordet i vintersæsonen.

Parmigiano Reggiano
Findes under navnet Parmigiano Reggiano DOP, der kendetegner den område-specifikke ost. Lagres typisk i 18 måneder (tipo normale) eller lidt længere (tipo extra). Et stykke Parmigiano på 300 – 500 gr kan holde sig 2-3 uger i køleskabet i en osteklokke.

Osten er rig på kalorier, kalk og proteiner. Med en ostekniv skæres/brækkes mindre stykker af som spises som de er, i revet form bruges til at drysse over varm pasta eller til gratinering af f.eks. pizza eller lasagne.

Pærer
Pærer findes i flere forskellige varianter; hårde, bløde, grønne, gule mv.
Opbevares i frugtskuffen i køleskabet, bør opbevares særskilt fra anden frugt og grønt da disse ellers vil modnes hurtigere.

Vitaminerne er koncentreret i skrællen, indeholder meget lidt sukker. Pærer spises rå som de er og er gode til børn når de skæres i mindre stykker, kan bruges i desserter – i frugtsalat, til tærter, henkogte med chokolade-sauce eller kogt i rødvin.


Polenta
Polenta er det italienske navn for majsmel, findes hovedsaligt i de fleste fødevare-butikker i det nordlige Italien hvor det er en udbredt vinterspise. I Danmark kan man i større velassorterede supermarkeder finde polenta, men det kan også fåes i specialbutikker der handler med italienske fødevarer. Hvis man ikke kan finde decideret polenta, kan man købe almindeligt majsmel.

Polenta er stødt, tørret majs og er derved i samme konsistens som mel og fåes i både en fin og en grov udgave. Det skal opbevares tørt og tillukket, ellers under samme forhold som du opbevarer dit mel.
Den traditionelle polenta skal koges i 1 time under konstant omrøring, da det har tendens til at sætte sig i gryden. Der findes også en hurtig-version som kun skal koges i 4-5. minutter. Den færdigkogte polenta får konsistens af en tyk grød, og spises som tilbehør til en god gryderet, tomatsauce med svampe. Polentaen kan derudover gemmes til dagen efter, hvor den kan skæres ud i mindre stykker og grilles.

Back to top button