Primo

Risotto med græskar

Risotto alla zucca

Risotto med græskar er en af de klassiske retter i det italienske køkken, retten er især populær i Lombardiet som har en stor naturlig produktion af ris til risotto.

Risotto med græskar er en helt enkel og meget nem ret at tilberede, en ret som samtidig har en god fyldig smag. Retten er oprindeligt opstået ud fra hvad der fandtes i køkkenhaven, og græskar er billig at dyrke og derved en billig ingrediens som findes i mange forskellige italienske retter.

Risotto med græskar

Forb. tid 10 min
Tilb. tid 20 min
Samlet tid 30 min
Ret Primo, ris
Køkken Lombardiet
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 400 gr risottoris
  • 1 løg
  • 1 liter grøntsagsbouillon
  • 100 gr revet Parmesan
  • 300 gr græskar
  • 1/2 glas tør hvidvin
  • 50 gr smør

Sådan gør du
 

  • Start med at forberede græskar - halver græskarret og fjern kernerne med en ske. Skær i skiver, samt fjern skrællen og skær græskarkødet i små tern.
  • Pil løget og snit det fint. I en gryde varmes olie og løget steges til det er gyldent. Herefter tilsættes græskartern og lad dem blive let bløde, før risene tilsættes.,
  • Bland godt sammen, så risene ikke sætter sig fast i gryden. Tilsæt hvidvin og lad det blive absorberet af risene.
  • Tilsæt herefter grøntsagsbouillon lidt efter lidt, efterhånden som det bliver absorberet af risene. Rør ind i mellem i risene og lad det småsimre i ca. 20 minutter. Når der mangler 2 minutter, slukkes for varmen og der tilsættes smør og revet ost. Rør godt rundt og lad stå i 2 minutter. Serveres straks med revet parmesanost.
Keyword ris, risotto

Relaterede indlæg

Se også
Close
Back to top button