OpskrifterPrimo

Pizza med rødløg og Pancetta

Pizza con cipolle e Pancetta

Alle elsker pizza, og rødløg er en rigtig god ingrediens på en pizza, den sødlige smag fra løget når pizzaen er bagt er perfekt. Her er løget kombineret med den klassiske italienske Pancetta, og på en bund af en ostecreme bestående af Mascarpone og Mozzarella.

Pizza med rødløg og Pancetta

Forb. tid 1 t
Tilb. tid 50 min
Samlet tid 1 t 50 min
Ret Primo
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • Halv pakke gær
  • 3 dl vand
  • 400 gr italiensk hvedemel - Tipo 00
  • 100 gr almindeligt hvedemel
  • 1 spsk olivenolie
  • 250 gr Mascarpone
  • 250 gr frisk Mozzarella
  • 150 gr Pancetta
  • 4 store rødløg
  • Salt og peber

Sådan gør du
 

  • Til pizzadejen smuldres gæren i det lune vand, tilsæt mel lidt efter lidt og bland godt sammen. Tilsæt olivenolie samt knivspids salt, og ælt sammen til en elastisk dej som ikke klistrer. Læg dejen i en skål og stil den et lunt sted i 1 time.
  • Pil og skær det i strimler, skær Pancetta'en i små tern - hvis den ikke allerede er det. I en skål røres Mascarpone med finthakket Mozzarella, til en ensartet creme. Det kan være en fordel at smuldre Mozzarella'en med fingrene da den er nem at rive i stykker. Tilsæt salt og peber, og bland sammen.
  • Tænd for ovnen på 220 grader. Dejen deles i 4 ens portioner, som rulles ud på et melstrøet bord. Det yderste af kanten på dejen foldes ind over pizzaen - vær opmærksom på at gøre dette da ostecremen ellers flyder ud under bagning.
  • På hver af de 4 pizzaer fordeles ostecreme i et tyndt land, det hjælper at cremen er lidt lun så er den nemmere at sprede ud.
  • Ovenpå ostecreme fordeles først løgstrimlerne, og herefter Pancetta-ternene.
  • Bag pizzaerne i ovnen i ca. 10 minutter, til osten har fået en let gylden farve og pizzaen er tilpas sprød.
Keyword pizza

Relaterede indlæg

Back to top button