Chokolade-salami
Salame di cioccolato
Chokolade-pølsen er en dessert som er meget nem at lave, og kræver overhovedet ingen bagning. Det er en klassisk dessert som findes i et hav af varianter, og som kendes af de fleste italienere uanset om de bor i nord eller syd.
For eksempel, kan du tilsætte tørret frugt, hakkede nødder og istedetfor kakao kan du bruge smeltet mørk chokolade, eller prøv med hvid chokolade.
Salami’en skal opbevares i køleskabet.
Chokolade-salami
Ingredienser
- 2 æggeblommer
- 4 spsk sukker
- 100 gr smør
- 3 spsk kakaopulver
- 1 tsk Rom
- 200 gr søde kiks
Sådan gør du
- Pisk æggeblommer sammen med halvdelen af sukkeret, pisk indtil det bliver en hvid og tyk creme.
- Tilsæt det smeltede smør, resten af sukkeret som blandes med kakaopulveret og rom. Bland godt sammen, og tilsæt så kiksene som er brækket i mindre stykker. Fortsæt med at blande sammen indtil massen har en fast konsistens.
- Fordel dejen på et stykke bagepapir smurt med olie, og rul dejen sammen til en pølse. Lægges i køleskabet i et par timer indtil den er fast i konsistensen.
- Inden servering rulles pølsen i flormelis, skæres i skiver og serveres mens den er kølig.