Bruschetta med fersken

Bruschette dolce di pesche

En nem og let dessert i sommerdagene, når de modne ferskner findes i butikkerne. Er også meget velegnet som et frisk mellemmåltid i løbet af dagen, og børnene elsker den.

Bruschetta med fersken

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 10 minutter
Samlet tid 20 minutter
Ret Dolci
Antal 6 personer

Ingredienser
  

  • 6 skiver letristet lyst brød
  • 3 modne ferskner
  • 250 gr Caprino ost, kan erstattes med Philadelphia eller mild cremet ost
  • 2 spsk rørsukker
  • Smør
  • Frisk rosmarin eller timian

Sådan gør du
 

  • Halver fersken og fjern stenen. Skær herefter de halve ferskner i skiver på 1 - 1,5 cm's tykkelse - det afhænger helt af om du gerne vil have gode tykke frugtskiver.
  • Fordel fersken skiverne på en varm grillpande eller almindelig pande uden fedtstof, på hver skive lægges en lille klat smør og der drysses med rørsukker. Lad smørret og sukker smelte på fersken skiverne, så at de bliver let ristede. Sørg for at panden ikke får alt for meget varme, så smør og sukker ikke bliver brændt.
  • Fordel osten på brødskiverne, du kan komme lige så meget på som du har lyst til eller kan lide. Fordel de ristede ferskenskiver over brødet, og slut af med at drysse finthakket rosmarin eller timian henover.

Andre artikler

Back to top button