Bagte ferskner
Pesche ripiene al forno
En klassisk dessert i Piemonte, hvor fersknerne fyldes med Amaretti og kakao, desserten kan spises både kold som varm med kold flødeskum eller en hjemmelavet vanilleis.
Bagte ferskner
Ingredienser
- 4 modne ferskner
- 60 gr rørsukker
- 30 gr kakao
- 30 gr smør
- 4 Amaretti
- 2 æggehvider
Sådan gør du
- Skær ferskner i halve, og fjern stenen. Skær lidt af kødet i midten af den halverede fersken væk, brug gerne en ske.
- Bland æggehvider med kakao, sukker og knuste Amaretti'er. Fordel fyldet i midten af de halverede ferskner. Ovenpå lægges en lille klat smør og fersknerne bages i ovnen ved 160 grader i ca. 1 time.
- Serveres lune, evt. med vanilleis til. Du kan også vælge at komme honning over de bagte ferskner. Eller drysse finthakkede hasselnødder over fersknerne inden de bages.