Melonsuppe med grillede mynte-marcipan chips
Zuppa di melone
Melonsuppe smager dejligt friskt på en sommerdag, og er meget nem at lave i forvejen, marcipanchipsene kan med fordel bages på grillens eftervarme.
Gode råd om desserter og kager på grillen:
– Brug grillens “eftervarme” når du bager/griller
– Sæt en uglaseret klinke på grillristen, så varmen bliver jævnt fordelt
– Anvend en foliebakke, så desserten ikke brænder på
– Grillning under låg gør marcipanen lækker sprød på toppen
Opskriften er lavet af og tilhører Odense Marcipan
Melonsuppe med grillet marcipan
Ingredienser
- 1 moden melon canteloup eller galia
- 1 lille håndfuld friske mynteblade
- 1-2 spsk sukker
- 2 spsk rørsukker
- 1 spsk mynteblade
- 8 skiver Original Odense Marcipan
Sådan gør du
- Halver melonen, fjern kernerne med en ske og skrab kødet ud. Blend melonkødet med 1 lille håndfuld friske mynteblade og smag til med 1-2 spsk. sukker. Sæt suppen på køl indtil den skal serveres.
- Hak rørsukker og 1 spsk. mynteblade sammen. Skær marcipanen i skiver. Drys sukker-mynte-blandingen på marcipanskiverne, og pres dem flade med håndfladen, så blandingen trykkes ind i marcipanen.
- Bag chipsene på grillen under låg ved indirekte varme, til de er gyldne og sprøde og server dem til den kolde suppe.