Lasagne med laks
Lasagne alla salmone
Den klassiske lasagne kan varieres i en lang række muligheder, her er den tilberedt i en lækker kødfri version med spinat og laks. Laks er velegnet da kødet er fast og giver en god smag. Hvis du hellere vil have en anden fisk, så vælg en fisk som er fast og ikke for tynd.
Lasagne med laks
Ingredienser
- 600 gr frisk laks
- 1 pakke hel frossen spinat
- Forkogte lasagneplader
- 1 spsk stegemargarine
- 2 spsk hvedemel
- 500 ml mælk
- Salt & peber
- 125 gr revet ost
Sådan gør du
- Tø spinaten op, og lad væden dryppe fra.
- Til bechamelsovsen smeltes margarinen i en gryde og tilsættes mel, rør godt rundt så fedtstoffet opsuger melet.
- Herefter tilsættes mælken lidt efter lidt, og det får lov til at simre ved svag varme i ca. 10-15 min. under konstant omrøring, da mælken hurtigt brænder på.
- I et ildfast fad lægges først lasagneplader, herefter et lag spinat, laks og bechamelsovs, herefter lægges et lag lasagneplader og der fortsættes herefter med spinat, laks, bechamelsovs og lasagneplader til alle ingredienserne er brugt op.
- Det sidste lag skal være bechamelsovs, drys revet ost over laget med bechamelsovs.
- Sæt lasagnen i ovnen ved 180 grader i ca. 35-40 min., til osten er gylden og sprød.