Spaghetti Puttanesca

Spaghetti alla Puttanesca

En klassisk og meget værdsat ret, en ret med masser af smag af Italien. Ingredienserne er da også typisk italienske råvarer – tomater, ansjoser, kapers og sorte oliven.

Alternativt kan du vælge at tilsætte finthakkede tørrede tomater, som giver en god smag til retten.

Spaghetti Puttanesca

Ret Pasta, Primo
Søgeord puttanesca, spaghetti
Forb. tid 25 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 40 minutter
Antal 4 personer

Ingredienser

  • 500 gr spaghetti
  • 3 spsk olivenolie
  • 4 saltede ansjoser, skyllet
  • 3 fed hvidløg
  • 20 udstenede sorte oliven
  • 3 tsk kapers, skyllede
  • 400 gr friske tomater
  • Hakket bredbladet persille

Sådan gør du

  1. Pil hvidløgsfed, og halver dem. Ansjosfiletterne skylles under koldt vand og rygraden fjernes med en spids kniv. Fyld en gryde med vand og lad det komme i kog.
  2. Kom tomaterne i det kogende vand i ca. 30 sekunder, herefter tages de op og skindet flåes af mens de stadig er varme. Halver tomaterne og fjern kernehus samt kerner, tomaterne skæres herefter i tern.
  3. På en pande hældes 2 spsk olivenolie, og ved svag varme svitses hvidløg samt ansjosfiletterne som lige findeles med en gaffel. Når hvidløget begynder at tage farve, tilsættes oliven, grofthakket kapers uden væde samt tomater i tern. Lad det stå og simre et par minutter, mens der røres i det en gang imellem.
  4. I en gryde med letsaltet vand koges spaghetti efter anvisninger på pakken. Skyl persillen, og snit bladene fint. Hæld vandet fra spaghetti, og kom spaghettien på panden.
  5. Fordel spaghettien godt rundt i salsaen, anret på et stort fad og drys med den finthakkede persille.
Del: