Mandelkager fra Sicilien

Biscotti alle mandorle

En traditionel småkage fra Sicilien, som minder meget om danskernes kransekage. Kagerne er meget nemme at bage, de skal blot have tid til at hvile i ca. 10 timer.
Kagerne findes i forskellige former, så det er ikke altid at de har pyntebær i midten men kan i stedet være en mandel, eller de er formet som runde kager.

Mandelkager fra Sicilien

Ret Bagværk
Køkken Sicilien
Søgeord biscotti, småkager
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 10 minutter
Samlet tid 25 minutter
Antal 25 stk

Ingredienser

  • 200 gr mandler uden skal
  • 200 gr sukker
  • 50 gr æggehvider
  • 2-3 dråber vanille-essens
  • 2 dråber mandel-essens
  • Pyntebær - grønne eller røde
  • Hele mandler uden skal

Sådan gør du

  1. Mandlerne kommes i en blender og hakkes meget fint. Mandelmelet blandes sammen med sukker, herefter tilsættes æggehvider og essens. Blandingen røres godt sammen - dette gøres bedst med en røremaskine, da det godt kan blive rimelig hårdt ved håndkraft.
  2. Hæld dejen i en stor sprøjtepose med en stjernespids på. Pres dejen ud i små stjerneformede kager med en diameter på 3 cm. Kagerne placeres på en bageplade med bagepapir. På toppen af hver kage placeres et pyntekirsebær eller en mandel uden skal.
  3. Lad kagerne stå og hvile natten over eller min. 10 timer. Kagerne bages i ovnen i 8-10 minutter ved 180 grader.
Del: