Fiskepinde med Parmigiano Reggiano

Fishsticks con Parmigiano Reggiano

Fisk er sundt, og her er det fiskepinde, vendt i osten Parmigiano Reggiano inden de steges, og serveret med dip og sprøde grøntsager til.

Foto: Marte Aubert

Fiskepinde med Parmigiano Reggiano

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 30 minutter
Ret Secondo
Antal 4 personer

Ingredienser
  

Fiskepinde:

  • 360 gr torskefilet
  • 360 gr laksefilet
  • 3 æg
  • 1 dl mælk
  • 100 gr hvedemel
  • 250 gr Parmigiano Reggiano
  • Et par knivspids salt og peber

Citronaioli:

  • 2 æg
  • 2 fed hvidløg
  • Revet citronskal af 1 citron
  • Salt og peber
  • 1 spsk. Dijonsennep
  • Et par dråber vand
  • 4 dl neutral olie - raps eller solsikke
  • Et par dråber Tabasco
  • Saften af en halv citron

Dampede grøntsager:

  • 400 gr små kartofler
  • 300 gr grønkål i strimler
  • 300 gr forårsløg skåret i grove strimler
  • 400 gr broccoli i buketter. Brug også stilken.
  • 50 gr smør

Sådan gør du
 

  • Skær fisken ud i 'pinde' og vend dem først i mel tilsat lidt salt og peber. Derefter vendes fisken i sammenpisket æg og mælk og til sidst i parmesan.
  • Læg fisken på en bageplade med bagepapir og bag fiskepindene i ovnen på grillfunktion i 5-10 minutter (afhængig af størrelsen). De skal have en pæn, gylden farve.
  • Aioli: Bland æg, hvidløg, citronskal, salt og peber, sennep og et par dråber vand sammen i en køkkenblender eller med en stavblender. Olien tilsættes herefter forsigtigt, til aiolien har en tyk og cremet konsistens. Aiolien skulle gerne have samme konsistens som mayonnaise. Tilsæt et par dråber Tabasco til sidst.
  • Bring vand tilsat en knivspids salt i kog og kog kartoflerne, til de er møre. Hæld vandet fra og halver kartoflerne. Bring lidt vand og smør i kog i en gryde og lad grøntsagerne dampe under låg i ca. 5 minutter. Smag til med salt.
  • Servér fiskepindene på en tallerken og anret de dampede grøntsager, kartofler og citronaiolien, som toppes med frisk purløg og revet citronskal.

Andre artikler

Back to top button