Hjemmelavet Limoncello

Limoncello

Efter et italiensk måltid, er det godt med en digestivo til lige at hjælpe fordøjelsen lidt på vej og rense smagsløgene. Dette gøres bedst med den klassiske Limoncello, baseret på de berømte citroner fra Ligurien. Frisk i smagen og godt med isterninger så den bliver dejlig kold.

Limoncello

Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 30 days
Ret Drikke
Køkken Ligurien
Antal 2 liter

Ingredienser
  

  • 10 store økologiske citroner
  • 1 liter alkohol min. 90%
  • 1 kg sukker
  • 1,5 liter vand

Sådan gør du
 

  • Rens og skrub citronerne godt i koldt vand. Skræl citronerne, så kun den gule del af skallen skæres af – sørg for at den hvide underskal bliver siddende på citronen, den skal ikke bruges til limoncello'en. Den hvide del af skallen vil give en mere bitter smag.
  • I en glasbeholder – ikke plastik, kommes de gule citronskaller ned i og dækkes med alkohol. Luk godt til og stil beholderen på et køligt og mørkt sted. Bør minimum stå 14 dage og gerne op til 2 måneder.
  • En gang om dagen tages beholderen frem, og rystes blidt, så at udtrækket fra skallerne bliver blandet godt rundt. Når alkohol'en er blevet godt gul og har samme farve som citroner, åbnes beholderen og indholdet sies gennem en sigte, skallerne smides væk.
  • I en gryde hældes 1,5 l vand sammen med 1 kg sukker, lad det varme ved medium varme mens der røres i det indtil sukkeret er opløst. Sluk for varmen og lad sukkervandet blive koldt. I en stor glasflaske tilsættes alkohol efterfulgt af sukkervand, sørg for at det bliver blandet godt sammen.
  • Nu skal limoncello'en hældes på mindre flasker, brug en tragt til at fylde de mindre flasker. Stil flaskerne et køligt og mørkt sted i ca. 1 uges tid. Herefter er limoncello'en klar til at blive prøvesmagt, lad en flaske stå i køleskabet i et par timer inden den åbnes.
  • Kom en god håndfuld isterninger i et glas, og hæld limoncello halvt op i glasset.

Noter

Den færdige limoncello skal opbevares køligt og ikke i direkte sollys, køleskabet vil være et oplagt sted for en limoncello hvor den kan holde sig i maksimalt 3-4 uger.
Back to top button