Yogurt semifreddo med hindbær
Semifreddo ai lamponi
Italienere elsker is, og det er vel også passende med en semifreddo – is lavet på fløde, med friske hindbær på en varm sommerdag.
Denne opskrift er en lettere version af den klassiske semifreddo, og en del af fløden er i stedet erstattet med yogurt. En anden variant kan være at erstatte yogurt med Mascarpone, som giver et cremet bidrag til isen.
Yogurt semifreddo med hindbær
Denne opskrift er en lettere version af den klassiske semifreddo, og en del af fløden er i stedet erstattet med yogurt.
Ingredienser
- 300 gr piskefløde
- 200 gr yogurt naturel
- 800 gr flormelis
- 1 æggehvide
Sådan gør du
- Rens hindbærrene, og hak pistacienødderne i mindre stykker.
- Pisk æggehviden til stift skum. Pisk fløden til skum og tilsæt flormelis. Bland yogurt i flødeskummet, og vend forsigtigt rundt.
- Tilsæt den stiftpiskede æggehvide, og vend rundt med let hånd så at luften i æggehviden ikke slåes ud.
- Fordel hindbær og hakkede pistacienødder til isblandingen, og vend rundt, så hindbærrene er godt fordelt uden at blive mast.
- På indersiden af en sandkageform, lægges husholdningsfilm og herefter fordeles ismassen i formen. Sæt isen i fryseren i minimum 6 timer.
- Inden servering vendes isen ud af formen og filmen fjernes. Pynt med friske hindbær og hakkede pistacienødder.