Cachi – Østens æble
Cachi er en frugt som i daglig tale har flere navne afhængig af hvem man snakker med, men det er stadig den samme frugt der er tale om. Den findes som oftest under navnet cachi eller det mere almindelige navn kaki, men i andre områder i Italien kendes den også under navnet pomi eller diospri. Farven er orange, det gælder både farven på skindet samt frugtkødet.
Den orange farve er også meget karakteristisk og letgenkendelig, når frugten hænger på de helt nøgne træer i et bart vinterlandskab. Cachi har nemlig en forholdsvis lang modningsperiode og er først klar til at blive plukket så sent som i november måned.
Så længe frugten ikke er moden, smager den ikke af noget men når den bliver moden så smager den dejlig sødt og har en helt bemærkelsesværdig smag. Den søde smag kan næsten blive for meget af det gode, og det meget en smagssag om man kan lide den eller ej, der som oftest at enten kan man lide den meget søde smag ellers kan man absolut ikke lide den.
Du skal dog være opmærksom på at når frugten er rigtig moden, så bliver den meget blød indeni, børn kalder det ofte for kaki-marmelade og det kan hurtigt blive en større opgave med rengøring hvis du ikke passer på når du skærer i den modne frugt, for det kan sprøjte en hel del.
Cachi-træer finder du overalt i Italien og giver et farvespil i et nøgent efterårslandskab hvor de omkringstående træer har smidt bladene, træerne findes både i folks haver, køkkenhaver og i offentlige parker, og de kan blive temmelig store når de bare får lov til at gro.
Det menes, at frugten oprindelig kom til Europa i slutningen af det attende århundrede, fra Kina hvor den hed Østens æble. Den har desuden været brugt i forbindelse med farvning af tekstiler.
Cachi kan spises rå som den er, skæres i både og spises, derudover smager den godt halveret og gratineret i ovnen, serveret med vanilleis eller iskold flødeskum til.