Ukrudt eller delikatesse

Måske har du lagt mærke til de mange flotte blomster og planter der findes langs vejene i Italien, men for mange italienere er naturen noget som man kan spise. Ligeså snart solen begynder at komme frem og de små fine, spæde skud pibler frem, vil italienske husmødre spadsere langs vejkanten eller langs grønne enge med en kurv eller pose i hånden – på jagt efter de mange, små lækkerier.

Det er både blomster og grønne blade som bliver indsamlet fra forskellige planter, alle sammen med det formål at tilberede dem som ingrediens i et indbydende måltid.

Umiddelbart ligner mange af disse planter ganske almindeligt ukrudt, eller bare en flot blomst men det kræver et mere indgående kendskab til botanikkens verden for at kunne skelne de spiselige planter fra den type af planter som ikke er egnet som menneskeføde. Der findes dog planter som de fleste af os kender fra haver eller i naturen, og godt kan genkende som det de er, og blot regner for almindeligt ukrudt.

BraendenaeldeBrændenælde – De fleste mennesker betragter planten brændenælde som ukrudt, som dukker op alle vegne i vores haver og i skoven. Udover at svide og gøre ondt når planten berøres, er den rigtig som te, i ost eller som brændenældesuppe.

Det er rigtigt at vi brænder os når vi rører ved planten men det er kun oversiden af bladene som brænder, og det fungerer som en sikkerhedsforanstaltning. Når planten inklusiv bladene er vasket og opvarmes, er det en sund og lækker urt.

Rucola – støder vi ofte på i den italienske madlavning, enten som ingrediens i en salat eller som lækkert fyld på en pizza. Rucola gror vildt i wild rocket leavesnaturen og har i mange årtier været en naturlig ingrediens i mange husmødres madlavning. Planten gror overalt hvor der er en sandet jordbund, og på en spadseretur langs grøfter og vejkanter, vil du hurtigt kunne samle en god portion vild rucola.
Den vilde plante kan genkendes på sine lange og smalle blade, med små gule blomster – hvis du smager på bladene vil de have en nøddeagtig og lidt skarp smag. Den vilde udgave er normalt mere skarp i smagen end den kultiverede variant, som vi kan købe i supermarkeder og hos grønthandlere.

Rucola – både vild som kultiveret, er velegnet til blandede salater eller i en god pesto.

ElderflowerHyldeblomst – kender vi også fra den danske natur, hvor de i juni måned blomstrere og udsender en delikat duft. Blomsterne kan indsamles og anvendes til en lækker hyldeblomstsaft, gele, marmelade eller som ingrediens i desserter.

Hyldeblomsterne kendes på de store blomsterhoveder med en masse små hvide blomster.
Efter afblomstring kommer der fine små mørkelilla bær, som er gode til en varm hyldebærsuppe til kolde vinterdage.

Akacieblomster – akacie forbinder vi nok mest med den lækre honning lavet på Acacia flowersnektaren fra disse flotte hvide og meget velduftende blomster. Udover honning, anvendes blomsterne i blandt andet regioner som Piemonte og Veneto til at blive friteret, hvor blomsterranken først dyppes i en panering for herefter at blive friturestegt. En meget lækker delikatesse.

Akacietræet kræver lune himmelstrøg og kan desværre ikke findes på de nordlige breddegrader.

Andre artikler

Back to top button