Tiramisu’ens historie
Hvis du finder en italiensk kogebog af ældre dato, og slår op i indholdsfortegnelsen vil du hurtigt konstatere en ting….nemlig at der ikke findes en opskrift på tiramisu. Mange af de danske turister, som har været på ferie i Italien, har på et eller andet tidspunkt stiftet bekendtskab med tiramisu som en del af et italiensk måltid. En dessert som for mange er kærlighed ved første mundfuld.
På italiensk betyder navnet tiramisu – kvik mig op. En effekt som kommer af det høje energi-indhold i form af æg og sukker, dertil koffeinen i den stærke espresso-kaffe. Der findes ikke nogen entydig fortælling om Tiramisu’ens oprindelse men derimod flere forskellige historier om hvordan desserten blev opfundet. På grund af dens lagdelte opbygning menes den at stamme fra Toskana, hvor en anden kendt italiensk dessert Zuppa Inglese (oversat til dansk – engelsk suppe) er meget populær. Nu skal det lige sige, at den ikke har noget med England at gøre, og heller ikke er en suppe. Det er derimod en enkel kage, bestående af ”ladyfingers” eller lagkagebunde, dyppet i Alchermes (lyserød aromatisk likør baseret på urter). Herefter dækkes de med en tyk creme af piskede æg(æggesnaps, og på italiensk Zabaglione) samt chokolade, som følges op af endnu et lag kage og creme. Ifølge rygter så fik italienske kokke besked på at lave en lokal udgave af den engelske trifli, og det endte med at blive Zuppa Inglese.
Denne form for lagdelt kage er ikke noget nyt fænomen, det har faktisk været kendt i lang tid. Det geniale ved netop Tiramisu’en ligger ikke i lagene men i stedet i de enkelte elementer. Kombinationen af kaffe, creme og kage er egentlig helt enkel, men samtidig en kombination som giver en super lækker smagsoplevelse.
De første spor af det som senere skulle blive en af Italiens mest kendte desserter, er den berømte italienske gastronom Giuseppe Maffioli. I sin bog ”Il ghiottone Veneto” fra 1968 skriver han indtil flere gange om Zabaglione-cremen. Navnet på denne creme, stammer oprindeligt fra Zabaja, en sød dessert som især er populær i regionen Illiria. Beliggende på kysten ved Adriaterhavet, var dette område tilbage i tiden en del af Veneto. Dengang blev Zabaglione-cremen tilberedt med sød vin fra Cypern.
Ind imellem blev cremen tilsat pisket fløde, og blev gerne serveret kold – grænsende til at være frossen, ofte i følgeskab med den tynde og sprøde småkage, Baicoli fra Venedig. Denne kombination af pisket fløde, serveringstemperaturen, kagerne – alle sammen ingredienser som er en del af den klassiske Tiramisu. I dag består cremen til en Tiramisu af en tyk æggecreme tilsat den italienske cremede ost Mascarpone.
Det som måske kan betegnes som den ældste opskrift på Tiramisu, er fra Giovanni Capnist’s kogebog ”I dolci di Veneto” – Veneto’s desserter. Første udgave af bogen er dog af nyere dato, fra 1983 og indeholder en klassisk opskrift på Tiramisu fra Treviso.
En noget nyere omtale af oprindelsen for Tiramisu, kan findes i bogen “La Marca Gastronomica” fra 1998, en kogebog udelukkende med traditionelle lokale opskrifter fra byen Treviso. Det var også omkring dette tidspunkt at man begyndte at finde Tiramisu som del af menuen på mange restauranter rundt om i Italien. Der gik da heller ikke lang tid før den blev en kæmpe succes. Det er som regel den klassiske opskrift som serveres på restauranterne, men hvis du søger på nettet vil du hurtigt kunne finde et stort udvalg af forskellige varianter af Tiramisu’en. Især varianter med frisk frugt er populære i sommersæsonen, hvor de kan varieres med den friske frugt som er tilgængelig og som samtidig giver den noget tunge dessert, et frisk pust.
Du kan læse mere om Zabaglione og den klassiske opskrift på Tiramisu, samt finde opskrifter på spændende varianter af desserten på Tiramisu med hindbær og Tiramisu med jordbær.
