8 gode råd når du koger pasta
Danskere er meget glade for pasta og italiensk mad, dog er danskere ikke vokset op med den italienske madlavning og har ikke den samme medfødte eller indbyggede fornemmelse for pasta som en ægte italiensk mamma har. Pasta er ikke bare en pose med pastaskruer eller pastapenne, men er en hel verden for sig når det gælder typer af pasta.
Det kan derfor være svært at få kogt sin pasta så den bliver god, ikke at den skal være kogt til perfektion men den skal ikke være underkogt ej heller for meget for så bliver det en klistret og udkogt portion pasta.
Pasta skal koges lige tilpas så den stadig bid – al dente, hvis pastaen skal serveres med en salsa skal den lige nå at koge lidt med i salsaen – hvorved selve kogetiden for pastaen skal afkortes.
Her er nogle gode råd til hvordan du koger din pasta, øvelse gør mester så det er bare med at prøve sig frem.
For lidt vand
En af de klassiske fejl når der koges pasta er, at der koges med for lidt vand – derfor bliver pastaen ikke ordentligt kogt. Når du koger pasta skal du regne med omkring 1 liter vand til ca. 100 gr pasta, tør pasta bruger mere vand end frisk pasta. Det er vigtigt, at pastaen har rigeligt med vand så der er plads mens det koger. Husk at bruge en stor gryde, når du koger pasta.
For meget salt i vandet
Et spørgsmål som ofte diskuteres er om der skal salt i vandet når der koges pasta, det er der delte meninger omkring. Nogle hælder hellere end gerne en god portion salt i vandet – noget i stil med når der koges kartofler. Men der skal faktisk slet ikke særlig meget salt i kogevandet, når det gælder pasta. Du skal blot tilsætte omkring 6-7 gr salt pr 100 gr pasta, dvs. nærmere en knivspids salt. Husk altid at tilsætte salt når vandet koger, ikke før det begynder at koge.
Olie i vandet
Mange vælger også at komme olie i vandet når der skal koges pasta, flere har nok læst eller hørt at olien skulle hjælpe så pastaen ikke efterfølgende klistrer sammen.
Det passer ikke – olie kan ikke hjælpe hvis pastaen er overkogt og klistrer sammen, en tilpas kogt pasta vil ikke klistre.
Dårlig kvalitet
Som så meget andet, er der også forskel på kvaliteten af den pasta som kan købes. Jo billigere pastaen er, jo mere kan du forvente at kvaliteten falder. Så de helt billge poster pasta i supermarkedet, skal du ikke forvente er af stor kvalitet. Pasta af god kvalitet vil koge bedre og samtidig får det også en bedre smag.
For lang kogetid
En af de helt klassiske fejl er, at pastaen bliver kogt alt for længe – derved bliver det en dårlig smagsoplevelse da pastaen bliver klistret og ofte ender som en klump og smager derefter.
Der er forskel på pasta og størrelsen af pasta, det påvirker også hvor lang tid den pågældende pasta skal koge. Der er forskel på om det er spaghetti, pastaskruer, tagliatelle eller andre former for pasta, kogetiden er ikke ens for dem alle.
Hovedreglen er, at du skal holde øje med hvilken kogetid der står angivet på emballagen for din pasta. Hvis pastaen skal serveres som den er, bør du koge i den tid som står på pakken. Hvis pastaen derimod skal tilsættes en salsa, så træk nogle minutter fra kogetiden så at pastaen kan koge videre sammen med salsaen. Gem noget af kogevandet, det kan nemlig bruges til at komme i salsaen så dne får den rette konsistens.
Skyl ikke pastaen
Det er ikke nogen god ide, at skylle sin pasta i koldt vand for at stoppe kogningen. Derimod kan du slukke for kogningen lidt tidligere og så lade pastaen koge færdig i kogevandet, pastaen koger nemlig videre i vandet.
Brug låget
Husk altid at bruge grydelåget mens du venter på at vandte til pastaen skal begynde at koge, når du har kommet pastaen i vandet så skal du ikke lægge låget på gryden.
Brug varm pasta
Hvis den kogte pasta skal tilsættes i en salsa, er det vigtigt at pastaen tages direkte fra det kogende vand og over i den varme salsa. Ikke noget med først at hælde vandet fra pastaen eller kom det i en si, hvor vandte kan løbe fra. Brug i stedet en stor grydeske, og kom pastaen over i salsaen – der må gerne komme lidt kogevand med for det er med til at give konsistens og smag til retten.