Så er det tid for rabarber
De fleste kender især rabarber fra ældre haver, hvor de ofte står i et lettere skyggefuldt hjørne i haven. Det er en plante som kræver en del plads, hvorfor den gerne bliver forvist til en mere afsidesliggende ende af haven.
Rabarber er kendt som en aromatisk urt, som oprindeligt groede i tempererede områder men siden er den blevet kultiveret og dyrkes nu til brug i blandt andet madlavning og fødevare-industrien. De første forlydender om planten kommer fra Kina, hvorfra den siden er kommet til Europa som en handelsvare og nu indgår som naturlig del af vores madlavning.
Planten består ganske enkelt af en lang rød stilk, hvorpå der sidder et stort blad foroven. Stilkene sidder sammen i bundter eller knolde.
Udover at rabarber ofte anvendes i desserter, bagværk eller til henkogning, så har rabarber tidligere været meget anvendt indenfor den medicinske verden. Den har nemlig nogle gode egenskaber, som har gjort den til en nyttig ingrediens i den helbredende verden.
Rabarber er med til at stimulere appettiten og fordøjelsen, samt efter forlydende skulle den også være gavnlig for blodcirkulationen.
Et gammelt ordsprog siger, at jo rødere en rabarber er, jo sødere er dens smag – og det kan der være noget om.
I Italien bliver rabarber gerne anvendt i likører og som del af af mange ingredienser i den italienske specialitet – digestivo, både på grund af sin søde smag men lige så meget grundet den gavnlige virkning på fordøjelsen.
Efter et klassisk italiensk måltid med talrige retter, bliver der ofte serveret et lille glas digestivo for at sætte gang i fordøjelsen af al den gode mad.
