Rucola
Rucola er en salat som vi kan finde i grøntsagsafdelingen i de fleste almindelige supermarkeder. Det er ikke en salat som har oprindelse i den nordlige del af Europa, men istedet har sin oprindelse i det sydlige Europa under sol og varme.
Selvom vi omtaler rucola som en salat-type så er det i virkeligheden ikke en salat men derimod en krydderurt, og tilhører plantefamilien korsblomst – på latin crucifere. I daglig tale, kalder vi den blot for rucola-salat. De lange blade har en let senneps- og nøddeagtig smag, i sine naturlige omgivelse er smagen mere markant med undertoner af peber.
Udover dens karakteristiske smag, så er rucola også sund – den er fuld af C-vitamin og har et højt indhold af jern. Dog bør du ikke overdrive indtaget af rucola, for den indeholder samtidig også nitrat. I små mængder er nitraten ikke farlig, men hvis du spiser rigtig meget rucola over en længere periode, så vil kroppen begynde at ophobe nitraten og derved blive farlig for organismen. Så længe du bare spiser almindeligt af rucola, så er der ingen problemer.
Når rucola gror ude i naturen, ser den ikke ud af så meget og kan nemt forveksles med en lille mælkebøtte. Planten er utrolig nemt at have i køkkenhaven, og vil give dig frisk rucola det meste af sommeren. Planten er ikke så pladskrævende, så hav gerne en krukke eller altankasse stående på altanen, så er det bare at plukke til pastaretten.
Når du køber frisk rucola, skal det bruges indenfor kort tid og helst indenfor 4 dage. Opbevares bedst i en lufttæt beholder eller tætlukket plastkpose i køleskabet.
Rucola er velegnet i en salat hvor den bidrager med sin nøddesmag, alternativt som top på en pizza med kartoffel, pasta med rucola-carbonara, i en rucolapesto eller sammen med carpaccio og revet parmesan.