Kastanje eller marroni ?

I 1939 udkom et dekret som afgjorde, at der er forskel på de to typer af kastanjer. Spisekastanje er frugten af en vild plante, hvorimod marroni dyrkes og kultiveres professionelt.

Kastanjen er ikke så stor, lidt flad på siderne, har en tyk og dybbrun skal og med en smagfuld kerne.
Marroni er lidt større, og indeholder ofte 2-3 kerner indenfor skallen, har form som et hjerte og er lidt lysere i farven, her har kernen har en sødlig smag.

Der findes 8 forskellige typer af kastanjer i Europa, heraf findes de tre af dem i Toscana – IGP Mugello fra Mugello ved Firenze, Monte Amiata IGP fra Grosseto samt Garfagnana DOP fra Garfagnana. Kastanjen fra Garfagnana anvendes primært til mel og kager.

I Campagna, mere specifikt i Irpinia, findes kastanjen Montella IGP. En vare som er specielt eftertragtet ved juletid hvor der spises rigtig mange bagte kastanjer – bedre kendt som “kastanjer for præsterne” hvorfor det var nødvendigt at udarbejde en decideret produktbeskrivelse.
Kastanjerne, blev nemlig brugt af præsterne som opvarmning da de kunne give varme i omkring 10 dage inden de var brændt op.

I Emilia Romagna findes den brune marroni, Castel del Rio IGP fra området omkring floden Santerno som kommer ned fra de toscanske bjerge og flyder ned mod Imola, i nærheden af Bologna. I byen Castel del Rio afholdes hvert år en festival for den brune marroni, derudover findes et museum dedikeret til denne kastanje.

I Veneto, i området mellem Garda-søen og floden Adige ved foden af bjerget Baldo, findes marronien San Zeno Dop.
I Lazio, findes kastanjen Vallerano Dop i provinsen Vallerano, i nærheden af Viterbo, her finder 650 hektar jord hvor der udelukkende gror kastanjer.

Kastanjen Cuneo IGP er fra Piemonte, som med et produktionsareal på 5.000 hektar er fordelt på 110 kommuner i provinsen Cuneo. Marronien Valle di Susa Igp blev i 2006 underlagt beskyttelse af produktionen, og dyrkes udelukkende i Bussleno, Mattie, Meana, San Giorio og Villarfocchiardo.