Italiens figner
Det er sommertid og med den italienske sommer følger også modne figner. Store gamle træer som bugner af modne figne er et helt normalt syn i primært den nordlige del af Italien. Fignerne modner fra juli og frem til september måned, perioden kan dog variere afhængig af klima og type.
De mest almindelige figner, er dem som på italiensk kaldes fichi veri – det er de grønne figner, disse bliver modne i august og september måned. Den blå version, fichi fioroni modner tidligere, nemlig i juni måned.
De friske figner smager rigtig, og derudover så er de også supersunde. Figner har en meget sød smag, og det kan derfor forveksles med at de derfor ikke er sunde men snarere tværtimod. En figen indeholder en del fibre og kalium, så de er faktisk en god frugt at spise hvis du gerne vil tabe dig, fordi de samtidig er med til at regulere dit væske-niveau.
Det er en frugt som kan spises rå som den er, du kan eventuelt skære et snit i topppen eller bare klemme på siderne af den med fingrene, så at den åbner sig – og så er det bare med at spise både frugtkød og skallen. Du kan også vælge at spise den sammen med anden frisk frugt til en portion yogurt natural. Den er også meget velegnet som tilbehør til oste, som for eksempel ricotta eller gorgonzola. En nem antipasti er friske figner, ricotta og prosciutto crudo. Alternativt kan de også bruges i en salat med frisk mozzarella.
Mange steder, tørres fignerne også og kan spises på denne måde som snack, ellers kan de anvendes i bagværk, desserter samt er med til at give sødme i blandt andet gryderetter. I Marokko har tørrede figner været anvendt i madlavning langt tilbage i tiden, og er karakteristisk for dette køkken. I tørret form, har de en meget kraftigere sødlig smag. De har dog også samtidig et noget højere kalorie-indhold, så det er lige med at være varsom med hvor mange der spises af gangen.
Men det er samtidig en frugt som indeholder rigtig mange vitaminer og mineraler, her finder du både vitamin A, B og C, samt mineraler som kalcium, magnesium, jern og kalium. Hvis du bare er opmærksom på ikke at spise for mange af de tørrede figner, så er det bare med at spise løs af de friske figner. På grund af det høje næringsindhold, er de rigtig gode at spise efter at du har trænet, som tilskud til gravide samt også rigtig gode for børn i voksealderen – som gerne spiser dem på grund af den søde smag.