Basisingredienserne i det italienske køkken
Alle som har stiftet bekendtskab med det italienske køkken, bliver forelsket i denne madlavning på stedet. Friske råvarer bliver på magisk vis forvandlet til de lækreste retter som bare smager himmelsk, ikke nogen fancy dikkedarer – det hele er ganske enkelt og går op i en gastronomisk helhed, så man går svævende fra måltidet.
I bund og grund består den italienske madlavning af nogle enkle retningslinier hvor det drejer sig om at man skal kunne smage ingredienserne, uden at der bliver overdynget med en masse råvarer som overdøver hinanden i smag – så få ingredienser som muligt og de skal passe sammen smagsmæssigt.
Der er da også nogle ingredienser som bare er uundværlige i et italiensk køkken, det drejer sig om:
Hvidløg: det lyder nok som en gentagelse, men denne lille hvide klump er en af de helt essentielle elementer i det italienske køkken, og indgår i de fleste retter. Hvidløg skal opbevares mørkt og køligt. Når du køber hvidlæg, skal du se efter om løget er helt hvidt, ikke noget med mørke misfarvninger i bunden, det er tegn på at løget ikke er friskt eller ved at rådne. Et frisk hvidløg vil også have den umiskendelige duft af hvidløg.
Tomatsalsa: den behøver ikke være vanvittig dyr eller berømt, en ganske almindelig, fornuftig tomatsalsa er helt fortrinlig når den skal bruges sammen med kød eller andre ingredienser. Undgå dem som er tilsat krydderurter eller anden form for smagstilsætning, tilsæt istedet dine egne krydderier og tilbered på din egen måde.
Olivenolie: et must i ethvert italiensk køkken, og lad være med at købe den kanondyre extra-vergine olivenolie og brug den til at stege i, til den daglige madlavning er en helt almindelig basis olivenolie fuldt ud tilstrækkelig og så er den væsentlig billigere. Den dyre friskpressede olivenolie kan du istedet bruge til salater eller retter hvor man skal kunne smage olivenolien.
Pasta: pasta, pasta og pasta, fåes i alle former, længder og farver, forskellige typer af pasta passer til forskellige typer af retter og valget af pasta afhænger af tilbehøret. Frisk pasta skal spises indenfor kort tid efter at du har købt det og skal opbevares på køl, tørret pasta kan holde sig i lang tid og det er altid godt at have et blandet udvalg på lager. Det er altid godt at have en pakke spaghetti eller penne på lager, så kan du hurtigt lave et lækkert italiensk måltid med de ovennævnte ingredienser.
Parmesanost: revet parmesanost og pasta hører sammen, den revne ost drysses henover den varme pastaret som får osten til at smelte og frigive den lækre smag af ost. De fleste supermarkeder har poser med revet parmesanost, du kan også vælge at købe et stykke parmesanost og så selv rive det – det er dyrere men smager meget, meget bedre, i Danmark er det dog ikke alle steder at man kan købe parmesanost i stykker, så her er en pose med revet ost det bedste alternativ.
Med disse få basisingredienser kan du komme rigtig langt når du går i gang med at afprøve det italienske køkkens fantastiske verden.