3 lækre italienere

Italienerne er kendt for deres delikate og smagfulde kødspecialiteter, det er nok mest den italienske salami og Parma-skinken som er de meste kendte men der findes rent faktisk rigtig mange flere typer af specialiteter som bare ikke er helt så kendte udenfor landets grænser.

PANCETTA
Den kendte italienske pancetta minder om bacon men i stedet for at være røget så er svinekødet saltet, krydret og lufttørret.
Pancetta’en findes i forskellige former, blandt andet findes den i helt fine tynde skiver hvor kød og fedt ligger lagvis – denne serveres ofte som antipasti. Derudover findes den i en version med tern som anvendes i forskellige retter som spaghetti carbonara eller i en ragú.

Coppa fresca


COPPA

Coppa laves af det kød og fedt som sidder lige på grisens nakke, dækkes med salt og krydderier hvorefter det lufttørres i omkring 5-6 måneder.
Der findes forskellige varianter som er varierer afhængig af hvilket område de kommer fra, som for eksempel Coppa Piacentina fra regionerne Emilia Romagna og Lombardiet. Eller Coppa Calabrese som også kendes under navnet Capocollo og har en mere kraftig og pikant smag. I regionen Marche bruges ofte kanel hvorimod Coppa fra Umbrien smages til med citronskal. Spises som antipasta med salami og prosciutto.

Coppa

LARDO
Lardo er nok en fødevare som mange danskere vil rynke på næsen af, for det er sådan set ikke andet end ren fedt. Tilberedes på det tykke lag fedt som sidder lige under skindet på grisen, herefter tilsættes det salt og krydderier som hvidløg, peber, muskat og laurbær for at kunne holde sig i lang tid.
Umiddelbart lyder det som om det vil smage meget fedt, men lige modsat så smager det mildt, med en sødlig nøddesmag. Det skæres i helt fine, tynde skiver, og spises som en klassisk antipasta med for eksempel pancetta og salami. Derudover kan det også spises på et stykke groft brød eller med en cracker.

Lardo

 

Andre artikler

Back to top button