Gode råd til din espresso
Espresso stammer fra det italienske ord for “hurtig”, da en espresso tilberedes og serveres med det samme til kunden.
En kop espresso skal være sød med en fyldig aroma og smag som mest af alt minder om friskkværnet kaffe. Cremen, som udgør omkring 10-30% af en kop espresso, skal være mørk med en rødlig-brun farve, ensartet og tyktflydende. Konsistensen og fornemmelsen skal gerne minde om flydende honning. En perfekt espresso nydes gerne lige med det samme som den er, uden tilbehør. Efterladende en behagelig og aromatisk eftersmag som ligger og flyder rundt i munden i tiden efter at espressoen er drukket.
En espresso er ikke bare en kop kaffe, en perfekt kop espresso er indbegrebet af italiensk kaffe når det er bedst. Men at lave en perfekt kop espresso er ikke nemt, samt kræver føling og erfaring. Dog gør en espressomaskine, det noget nemmere at tilberede en god espresso hver gang.
Der er mange faktorer som kan spille ind, når du skal tilberede den perfekte kop espresso og derved påvirke det færdige resultat. Det er derfor rigtig godt at vide, hvordan du selv kan være med til at lave en god kop espresso og hvilke faldgruber du bør undgå og ikke mindst kan undgå.
Godt at vide om espresso:
– Det er nødvendigt med en god kaffeblanding. Kaffen skal blandes for at opnå den rette sødme, aroma og blødhed som er nødvendig for en god espresso. Det er også meget vigtigt, at blandingen er frisk, ikke noget med at en har ligget i en dåse i lang tid – blandingen skal helst bruges indenfor 4 dage efter ristning.
– Kaffebønner som ristes til det er helt mørkt, får en bitter, lidt kulagtig smag når det brygges til kaffe. Til en espresso bør kaffebønnerne ristes let for at bevare den naturlige aroma og sødme.
– Det har stor betydning, at du har en god kaffekværn. Mange kaffe-professionelle foretrækker at bruge en konisk klinge, fordi de blandt andet holder i længere tid, samt den ikke medfører at kaffebønnerne ikke bliver opvarmet i forbindelse med kværning af bønnerne. Hvis bønnerne bliver bønner, mister de en del af deres aroma.
– Kværn mindre portioner, så de bliver brugt hurtigere. Kaffe bør være friskkværnet for at opnå de bedste smagsoplevelser.
– Brug filtreret vand, og smag gerne på vandet for at være sikker at der ikke er ubehagelige og dårlige smagsvirkninger.
– Når du tilbereder en espresso, bør vandet have en temperatur på 92 – 96 grader C. Det er i den sammenhæng også vigtigt hvilken espressomaskine du vælger , for den skal kunne holde vandets temperatur på et konsistent niveau, hvis der er udsving i vandets temperatur vil det hurtigt kunne smages i kaffen.
– For en optimal espresso, tager det ca. 25-30 sekunder at brygge en mørk, rødbrun kop kaffe.
Det kræver viden og erfaring at lave en perfekt espresso, og der er altid plads til at forbedre sig.
Hvis du godt kan lide en kop espresso en gang imellem og gerne selv vil lave den, så er det en god ide at købe espressomaskine til privatbrug. De er ikke så dyre og er nemme at have med at gøre.
Det er stadig vigtigt, at have fokus på kvaliteten af kaffen for det har større indflydelse på espressoens smag, end du måske lige tænker over.