Det italienske køkken

Italienske restauranter støtter Amatrice

Tragedien ramte byen Amatrice i de tidlige morgentimer natten til onsdag d. 23. august 2016, en by beliggende i regionen Lazio det centrale Italien men som for mange udlændinge blot er en idyllisk by i Italien. Et jordskælv som har lagt stortset det meste af byen i ruiner, mange indbyggere har på tragisk vis mistet livet da deres hus styrtede sammen mens de lå og sov.

I den kommende weekend skulle byen have fejret 50 års jubilæet for byens kendte ret – pasta Amatriciana, en pastaret med en salsa af tomat og røget svinekød. En weekend som nu istedet komme til at stå i sorgens tegn, fremfor nogle hyggelige dage med god mad og vin, som er så karakteristisk for det italienske folk.

I det naturskønne og bjergrige område omkring byen ligger den store nationalpark – Gran Sasso and Monti della Laga National Park. Et mekka for gastronomi-elskere.

Nu er der så en kendt italiensk foodblogger Paolo Campana som har taget initiativ til at støtte det ramte område og byen Amatrice i deres situation. På Facebook har han startet en side – AMAtriciana, hvor han opfordrer restauranter til at donere 2 euro hver gang de serverer byens kendte ret på deres restaurant. Initiativet som egentlig blot startede som et italiensk støtteprojekt, har nu spredt sig som en steppeild til resten af verden.

En af verdens kendte kokke, ingen mindre end Jamie Oliver har på sin Facebook-side lagt en video hvori han siger at ham og hans kokke vil tilberede pasta-retten på hans restauranter, for på denne måde at være med til at donere midler til de ramte indbyggere.

Relaterede indlæg

Back to top button