Fødevarer

Efterårstid er græskartid

Efterår er lig med græskar, en klassiker i det italienske køkken. Græskarrene bliver modne i sensommeren og de tidlige efterårsmåneder, og fonde si et hav af forskellige størrelser, former og ikke mindst forskellige farvenuancer. I de seneste år er flere begyndt at bruge de små græskar til pynt derhjemme, men græskar kan også blive rigtig, rigtig store og veje op til 20-30 kilo – hvis man får fat i de helt store. Et almindeligt græskar som kan købes i de danske supermarkeder ligger nok mere i størrelsesordenen på et par kilo, selvom det meste helt inde i midten bare er kerner og trevler.

De fleste forbinder nok mest græskar med den amerikanske tradition Halloween, hvor græskarrene skæres ud i sjove ansigter og der sættes et lys indeni ved mørkets frembrud. På den kulinariske side er Punpkin Pie en absolut klassiker i USA.

Flot ser det ud med et hav af græskar i forskellige farver og størrelse, og de ser ikke bare flotte ud – de kan da også spises. Græskar betragtes som en grøntsag, og hører til blandt agurk og zucchini. Græskarkødet har en orange farve, og minder mest om en forvokset zucchini i konsistensen. Smagen er sødlig, hvilket gør den særdeles velegnet til bagværk. Det kan for eksempel være i kager blandt andet muffins eller som fyld i tærter, i brød, hvor det er med til at give dejen fugtighed.

I de varme retter er græskarsuppe en italiensk klassiker, eller i en risotto som kendes fra den nordlige del af landet. Pasta og græskar hører selvfølgelig også sammen, og hvad med en indbydende portion ravioli med fyld af græskar. Mange bager også skiver af græskar i ovnen til de bliver helt møre og bruger dem herefter som tilbehør til kødretter el. lign.

Frøene indeni græskarret, sidder godt fast i kødet men kan med fordel tages ud og skylles. Herefter tørres de eller ristes, og kan enten spises som snack eller bruges sammen med andre kerner i brød eller kager.

På den sundhedsmæssige side er det en rigtig god ide, at spise græskar for de er propfyldte med A og C-vitaminer, dertil kommer næringsstoffer som betakaroten, fosfor, jern og kalk.

Så hvorfor ikke bruge en af de guldgruber som naturen har skænket os, og som ikke bare ser flotte ud men også smager godt.

Risotto med græskarRisotto med græskar

Ravioli med græskarRavioli med græskar

GræskarkageKage med græskar

Græskar

Relaterede indlæg

Se også
Close
Back to top button