Den sunde tomat
Synes du også at tomater smager godt, så kan du godt fortsætte og måske spise de små cherrytomater som sundt slik, for tomater er supersunde. De fleste bruger ofte tomater i salater, til pålæg på en æggemad eller på pizzaen.
Tomaten groede oprindeligt vildt i Peru, og siden bragt til Mexico. Herefter fandt den vej til Europa, hvor den blev dyrket i Spanien som en prydplante – det var først senere at den blev dyrket med henblik på at spise de runde røde frugter. Selve planten tilhører den plante-familie som vi kender som natskyggefamilien – en giftig en af slagsen. Det betyder, at planten er giftig men hvor frugten heldigvis ikke er det. I mange år troede man at selve tomaten også var giftig, så der gik lang tid før at tomaten så småt begyndte at blive brugt i madlavningen.
I dag er tomaten en af mest populære grøntsager, og ikke mindst anvendte ingredienser til retter i Middelhavs-køkkenet.
I det italienske køkken, indgår tomater som en naturlig og daglig del af madlavningen. Hovedparten af retterne indeholder på den ene eller den anden måde tomater, uanset om de er friske, kogte eller stegte.
Hvorfor er tomater så sunde ?
Udover at have en flot rød farve, så er tomater fyldt med sundhed og livskvalitet, da de indeholder en række nærings-stoffer som er gavnlige for vores sundhed og helbred. Det er så ikke alle former for tomater som har den røde farve, den grønne tomat er dog stadig lige så sund som den røde. I forhold til den røde tomats høje indhold af vitamin A, så er den grønne tomat rig på proteiner.
En stor del af tomaten består af vand – nærmest 95% men samtidig også en hel del fibre som er med til at forebygge blandt andet diabetes, astma, kræft samt ikke mindst at reducere kolesterol i kroppen. Tomater er desuden vitaminbomber da de har et højt indhold af både vitamin A og C som begge modvirker alderdom, sørger for at holden hud og hår blødt. Derudover vitamin K som styrker knoglerne.
Et af de vigtige stoffer i tomaten er lycopen, en af naturens egne betydningsfulde antioxidanter og samtidig det stof som giver tomaten dens karakteristiske røde farve. Det menes, at lycopen er med til at modvirke forskellige sygdomme, herunder blandt andet kræft og specielt prostatakræft.
Du kan sagtens spise tomater som de er, perfekte i en salat, som tomatsalat med frisk mozzarella, på et ristet stykke brød som bruschetta eller bare sætte tænderne i en friskplukket tomat.
De mange sunde nærings-stoffer går heller ikke tabt selvom de bliver opvarmet i forbindelse med madlavningen. Så det er bare med at bruge dem til en tomatsalsa, i en pastaret, bagte eller hvad du kan finde på.