Er din ekstra jomfru olivenolie ægte ?

Det er ikke første gang at vi hører om forfalskede fødevarer og det bliver nok næppe den sidste gang. Nu tyder det så på at der er en større sag under opsejling, ifølge EB.dk.

Sagen går blandt andet på om den jomfru olivenolie som danskerne betaler skyhøje priser for i butikkerne, virkelig indeholder den ansete jomfru olivenolie. En olivenolie som er eftertragtet grundet sin høje kvalitet og enestående smag. En extra jomfru olivenolie – også kaldet extravergine, er den olie som presses ud af oliven lige efter at de er høstet. Det vil sige, at det er den allerførste olie som kommer fra de nyplukkede oliven. For at en olivenolie kan opnå betegnelsen ekstra jomfru olivenolie skal den opfylde op til flere strenge krav til blandt andet plukningen samt den efterfølgende presning af oliven.

Det er Fødevarestyrelsens Rejsehold som i forbindelse med en razzia og den efterfølgende undersøgelse af udvalgte flasker af ekstra jomfru olivenolie, kan konstatere at den olivenolie som i Danmark sælges som ekstra jomfru olivenolie i mange tilfælde ikke har særligt meget med det anerkendte produkt at gøre. Nok mere meget langt fra, ifølge Fødevarestyrelsen. For deres umiddelbare vurdering af de undersøgte flasker er, at de ikke lever op til deres navn, samt at kvaliteten i en stor del af flaskerne ikke burde sælges som menneskeføde, eller at kvaliteten er så dårlig at olivenolien skulle have haft en anden og lavere betegnelse. Det er i den grad hårde ord, men der er noget om snakken. For det er i mange lande udbredt at snyde med indholdet af vores fødevarer for produkter som er populære og som kan sælges til høje priser. I dette tilfælde sælges en dårlig kvalitets olivenolie under falsk betegnelse, for at producenten dermed kan score gevinsten på de forbrugere som gerne vil betale det ekstra for at få et godt produkt og en god madoplevelse.

Heldigvis har flere af de ramte supermarkedskæder heriblandt Dagrofa valgt at fjerne de pågældende ekstra jomfru olivenolier fra deres hylder, men blandt andet Dansk Supermarked har valgt ikke at fjerne produkterne fra deres hylder. Det er også svært som os som forbrugere at se om det er den ægte vare, for det står jo på flaskerne og hvorfor skal vi gå rundt og være mistroiske overfor de fødevarer vi køber i supermarkederne.

Vi har jo også en indgroet forventning om, at hvis tingene koster mere så må det være fordi at kvaliteten også er bedre. Det som du selv kan gøre er, blandt andet at se om det er en stor eller lille producent – står der et stort udvalg af olier fra den pågældende producent, eller ser den meget masse-produceret ud.
Derudover er det en god ide at se på hvor meget producenten skriver om sig selv, det kan være hvor de pågældende oliven kommer fra, hvor meget de producerer, er det et lille familieforetagende eller en stor industri-virksomhed.

Gå efter din mave-fornemmelse og første indskydelse, selvom det ind imellem kan være svært når du står foran en hylde i supermarkedet med et større udvalg af olivenolie.

Andre artikler

Back to top button