Halver de 6 passionsfrugter, fjern kerner og indmad, sigt det gennem en si og lad saften blive opsamlet i en skål. Gem kernerne til dekoration.
Læg husblas-bladene i blød i en skål med koldt vand i ca. 5 minutter. Lun saften fra passionsfrugterne i en lille gryde - det må ikke koge, og opløs husblas-bladene heri med det vand som hænger ved bladene. Rør godt rundt indtil husblas'en er helt opløst i den lune væske.
Bland ricotta og fløde i en skål, og rør til det har en ensartet konsistens, tilsæt saften fra passionsfrugt sammen med flormelis og rør godt sammen. Tilsæt evt. lidt vand eller likør efter smag, og vend godt sammen, fordel i portionsforme og stil på køl i minimum 3-4 timer.
Til passionsfrugt-salsaen, halveres frugten og tag indmaden ud, som kommes gennem en sigte. Saften blandes med flormelis, bland godt sammen og stil salsaen på køl indtil der skal serveres.
Når desserten er klar til servering, fordeles lidt salsa på 6 desserttallerkener, vend isen ud af formene og placer hver enkelt portion ovenpå salsaen. Fordel salsa og lidt kerner fra passionsfrugten ovenpå isen og server.