Skyl kirsebær, halver dem og tag stenene ud. Dette kan enten gøre med en kniv eller med en speciel udstener til kirsebær. Riv citronskallen fint, og pres saften ud af citronen.
I en skål blandes kirsebærrene med sukker og revet citronskal, og lad det stå i en times tid.
Kom kirsebærrene i en gryde, og lad det koge ved svag varme i ca. 40 minutter. Du kan lave en test for at se om marmeladen er klar, dryp lidt marmelade på en tallerken og se hvor hurtigt det stivner. Jo hurtigere, jo mere klar er marmeladen.
Skyl glas og låg i skoldende vand. Fordel marmeladen i glassene og luk lågene med det samme. Stil glassene på hovedet, så at der på denne måde dannes undertryk som er med til at konservere marmeladen.