Skyl og rens spinat el. bede i koldt vand. Kog spinat i en gryde med letsaltet vand, lad det koge i ca. 5 minutter. Sørg for at få så meget vand ud af spinaten som muligt.
Til ostefyldet blandes ricotta med 1 æg, parmesan og pecorino, smag til med salt og peber.
Smør en springform med en diameter på ca. 20 cm med smør, rul butterdejen ud og fordel halvdelen af dejen på bunden af formen. Sørg for at dejen bliver fordelt godt op af siderne på formen. Prik bunden med en gaffel.
Fordel spinatfyldet udover tærtedejen, herefter fordeles ostefyldet ovenpå. Lav 4 fordybninger med bagsiden af en spiseske jævnt fordelt i ostefyldet.
Slå et æg ud i hver af fordybninger, pas på at blommen ikke ødelægges. Skær et låg af det resterende dej, så det passer til formen. Gem evt. lidt dej hvis du ønsker at pynte tærten.
Læg dejlåget over tærten og fold kanterne ind over låget så det lukker til. Pisk det sidste æg i en lille skål og pensl låget og evt. dekoration med ægget. Bag tærten i ovnen ved 200 grader i ca. 50 minutter.