Begynd med at lægge husblas til opblødning i en skål med koldt vand, lad det stå i ca. 10 minutter.
Hæld fløden i en tykbundet gryde, tilsæt sukker og lad det blive lunt ved svag varme - tag det af varmen lige inden det når at koge. Lad stå og køle lidt ned.
Tag husblas op af vandet, lad vandet dryppe af og kom det i den varme fløde under konstant omrøring. Tilsæt chokoladen, som er brækket i stykker. Lad det stå og smelte hvorefter det blandes godt sammen, til det har en ensartet konsistens.
Fordeles i små portionsglas, stilles på køl i mindst 4 timer til massen har sat sig og blevet fast.
Lige inden servering fordeles revet mørk chokolade henover portionsglassene, og serveres ved stue-temperatur. Panna Cotta'en kan også vendes ud af portionsformene, og anrettes på små tallerkener med frisk frugt til.