Skyl aubergine, skær bunden og toppen fra. Skæres i tern på ca. 2 cm's tykkelse. Steg dem herefter på en pande med godt med olivenolie og lidt salt. Aubergine suger en del olie, så det kan være at der skal mere olie på panden.
Lad dem stege i ca. 4- 5 minutter til de er møre, tages herefter op af panden og drypper af på en tallerken med køkkenrulle.
I mellemtiden blandes ricotta med æggeblommerne samt lidt salt og peber, og der røres godt sammen. Når auberginetern er tilstrækkeligt afkølede, tilsættes de til blandingen. Skær Pecorino i små tern og kom dem i osteblandingen.
Fordel tærtedejen i bunden af en smurt firkantet tærteform og sørg for at dejen går godt op af kanterne. På tærtebunden fordeles skiver af Prosciutto, så de dækker hele bunden.
Fordel ostecremen henover skinken, fold herefter kanterne ind i siderne af tærten. Pensl kanterne med lidt æggeblomme.
Bag i ovnen ved 180 grader i 30 - 40 minutter til den er gylden på toppen. Mens den stadig er varm, drysses tærten med olivenolie. Serveres lun.