Kogebog om Bedstemors pasta

Har du altid drømt om at kunne lave pasta på den rigtige italienske måde – så er det faktisk blevet nemmere end du tror. Nu kan du nemlig lære at lave pasta som en italiensk nonna med bogen Bedstemors pasta, hvor ægte italienske bedstemødre giver deres råd til at lave verdens bedste og tidsløse pastaretter videre.  For disse kvinder er det en livsstil, og de har brugt et helt liv på at lave pasta, fordi de elsker at lave mad. ”Når du har de bedste ingredienser, så behøver du slet ikke bekymre dig om madlavningen. Ingredienserne gør alt arbejdet”, siger 85-årige Lucia.

På YouTube-kanalen ”Pasta Grannies” formidler bogens forfatter Vicky Bennison og bedstemødrene alle deres tips og gode historier fra de italienske familiegryder. Kanalen har i omegnen af en million seere som følger med, så det ser ud til at Vicky Bennison har held til at fuldføre sin mission om at redde traditionerne for at dø ud. Og nu findes opskrifterne også på dansk i den gedigne kogebog Bedstemors pasta.

Opskrifterne kommer fra hele Italien, og inviterer alle helt ind i hjertet af de italienske hjem, mens man lærer at lave lækker italiensk mad. De forskellige typer pasta går lige fra pici, en type håndrullet spaghetti, som er meget simpel at lave, til lumachelledella duchesse, små, foldede kanelsmagende rør, der kræver både håndelag og udholdenhed. Men bogen er ikke bare en samling af pastaretter, det er samtidig en fortælling om ni fantastiske kvinders liv, der viser at med den rette viden og lidt øvelse, så er det muligt for enhver at lave ægte, autentisk italiensk mad, som er både frisk og smuk.

Fakta om bogen: 

Forfatter: Vicky Bennison
Oversat af: Sigurd Toftdahl Terkelsen
Forlag: Turbine
Udgivelsesdato: 1. oktober 2021

Bogen kan købes hos Bog & Ide – Bedstemors Pasta

Back to top button