Den italienske morgenmad er sund

Hvis du nogensinde har spist et italiensk morgenmåltid, vil du måske ikke lige bruge betegnelsen sund om denne minimalistiske form for morgenmad, som i en danskers øjne mere nærmer sig menuen ved et cafebesøg.

Nu har forskere så fundet ud af, at den italienske form for morgenmad er det bedste når der ses på det ernæringsmæssige indhold. Begrundelsen skulle tilsyneladende være at den har et godt kalorie-indhold med enkle og komplekse kulhydrater, samt har et lavt fedtindhold.

Efter utallige gange at have oplevet et italiensk morgenmåltid er det noget svært at forstå forskernes begrundelse, en kop kaffe med nogle stykker lettere tørt hvidt og luftigt brød samt den obligatoriske kage i en eller anden form – det kan da vist ikke kaldes som en sund og nærende start på dagen.

Italienerne er da også kendt for deres meget minimale morgenmad som for de flestes vedkommende udelukkende består af en espresso og måske noget kage. Sunde og nærende morgenmåltider som vi kender det fra Danmark er ikke noget der gøres brug af, her ligger vægten mere på at få en god og solid frokost. Jo der findes da forskellige morgenmadsprodukter som muesli mv. på hylderne i supermarkedet, disse bruges dog som oftest til den daglige eftermiddags-snack.

Men ja, hvis italienerne sammenligner sig med lande som f.eks England hvor morgenmaden indeholder langt mere fedtholdige ingredienser som pølser, røræg, ketchup mv., så er det da klart at den italienske variant kan betegnes som sundere men ernæringsmæssig sund kan den vist ikke kaldes.

Andre artikler

Annonce
Back to top button