Cheese 2021 – Ostefestivallen i Bra

En af Italiens store kulinariske begivenheder finder sted i september 2021, det Ostefestivallen i Bra – Cheese 2021 som løber af stablen i dagene d. 17. – 20. september 2021. Festivallen arrangeres traditionen tro af byen Bra og organisationen Slow Food, med støtte fra regionen Piemonte og en række sponsorer.

En festival udelukkende dedikeret til ost, som Italien jo er så kendt for i alle afskygninger. Arrangementet finder sted hvert andet år i byne Bra som ligger i regionen Piemonte, hvor man netop finder en lang række af Italiens oste. Ikke mindst på grund af områdets mange geder og får, da det er et område som drager nytte af de gode muligheder for vand og sol som giver græs til dyrene.

Festivallen byder på mulighed for at smage på oste fra de mange producenter som vil være tilstede ved arrangementet, ikke mindst fra Italien men også fra andre osteproducerende lande. Se hvordan man laver en ost, hvor kommer mælken fra eller smag på vine som naturligvis passer til oste.

Årets tema for festivallen er dyrenes velfærd – Considera gli animali (tænk på dyrene), og er fortællingen om dyreriget og hvordan dette er forbundet med mennesket og vores fødevareproduktion, alt lige fra mælkeracer, mikrobiodiversitet, om bier og andre blomsterbestøvere, der er nødvendige for produktion af blandt andet honning. Alt det som indgår som del af osteproduktionen, som ikke umiddelbart er en synlig del af processen men som indgår som en vigtig del af produktion af en fødevare, som også i sidste ende påvirker landets økonmi.

Rundt omkring i byen vil der være boder som byder på italiensk streetfood med fokus på ost, food trucks samt boder med specialøl fra hele Italien.

Så en enestående mulighed for at opleve byen, smage på lækker mad og ikke mindst smage på et stort udvalg af vinene fra området

Praktisk info:
Tid: 17. – 20. September 2021, alle dage fra kl 10.00 – 19.00

Pris: Gratis adgang, smagning af vine mv. betales på stedet

Transport: byen er bilfri under festivallen, parkering på parkeringsplads nedenfor byen – bus op til byen mod betaling

Info: cheese.slowfood.it

Fotograf: Alessandro Vargiu, Cheese Festival 2019
Fotograf: Alessandro Vargiu, Cheese Festival 2019
Back to top button