Italiensk brød

Ciabatta, foccacia, filone, grissini – betegnelser som du nok vil kunne genkende som navne på italienske brød eller former for brød.Navnene dækker over et utal af forskellige typer af brød, for selvom navnet angiver en form for brød eller brødtype, så findes den pågældende brødtype i endnu flere varianter – alt afhængig af hvilken region du befinder dig i.

Italienerne spiser meget brød, det virker måske ikke altid sådan men det er svært at forestille sig et italiensk måltid mad uden brød i en eller anden form – brød hører ganske enkelt bare til et måltid mad.

Gennem tiden har italienerne udviklet en lang række brød, og den dag i dag bliver der stadigt fremstillet mange af de oprindelige brødtyper som opstod i tidernes morgen. De traditionelle opskrifter bliver i dag bagt i varianter, baseret på de lokale samt regionale traditioner og råvarer.  Der er ikke den store tradition for at bage derhjemme, brødet købes hos den lokale bager, og der købes frisk brød hver eneste dag.

Det typiske italienske brød er baseret på hvedemel og giver et let, lyst brød. De grove meltyper og korn er ikke specielt udbredt i det italienske brød, dog er korn som rug mere udbredt i Alperne og boghvede (Grana saraceno) er specielt populært i den nordlige del af landet og især i den del af Lombardiet som hedder Valtellina. I denne nordlige del af regionen anvendes boghveden blandt andet også til den specielle form for pasta  – pizzoccheri, som er en ingrediens som indgår i helt grundlæggende og klassiske retter i Valtellina.

Der findes i Italien flere forskellige former for hvedemel, som baseret på hver deres specielle egenskaber er velegnet til forskellige madvarer. Den hårde hvede – kendt som durum, er mere kompakt og dejen beholder sin form under tilberedning – den er derfor mest velegnet til pasta. En af de mere sjældne sorter er spelt, som har levet en meget skjult tilværelse i Italien og først fornylig igen begyndt at blive dyrket, hovedsaligt i Toscana hvor produktionen i dag knap nok kan følge med efterspørgslen.

Crackers er en forholdsvis ny opfindelse, og blevet et godt alternativ til det friske brød og et yderligere bidrag til den italienske brødkultur. Grissini eller brødpinde er en selvfølge på et italiensk spisebord, og stammer oprindeligt fra byen Torino i det nordlige Italien men findes i dag over hele landet. De mest kendte er nok de helt tynde og fine grissini’er, men mange steder findes de også i mere rustikke varianter samt i forskellige former, som stadig laves i hånden.

italian-homemade-bread-2-1329082

Foccacia har sin oprindelse i Ligurien, og er et fladt brød med olivenolie, krydderier og andre ingredienser på toppen. Umiddelbart minder det om en let form for pizza, og er meget udbredt som frokostmåltid. Nogle af de mest populære foccacia-typer er med løg, med salt, og med rosmarin.

Ciabatta er et nyere brød i det italienske køkken, og stammer fra Veneto. Brødet er kendt for sin solide, sprøde skorpe som dækker over et luftigt og samtidig sejt brød. Brødet findes både i en udgave som et aflangt brød men også i en variant med små, mindre brød som er meget velegnede til sandwich.

Grissini er de velkendte brødstænger som du altid finder på bordet på enhver italiensk restaurant. De har deres oprindelse i den nordlige region Piemonte, hvor de ifølge historier skulle være opstået for at hjælpe den kommende første konge af Savoyen –Vittorio Amadeo II, som led af et alvorligt tilfælde af madforgiftning. Hans læge huskede, at hans mor havde bagt nogle små brødpinde til ham når han problemer med fordøjelsen som dreng. Hoffets bager blev derfor sat i gang med at bage disse brødpinde, og da det lykkedes at finde den rigtige kombination, gik der kun kort tid så var den kommende konge rask igen. Brødpindene blev herefter navngivet grissino efter det navn som lægens mor oprindeligt havde givet dem – grissia, og det er sådan vi kender dem idag.

Andre artikler

Back to top button